Niam køber 244 boliger af Horsens-familie

Det familieejede Milton Huse skal opføre 210 boliger på Midtsjælland og 34 boliger på Fyn for svenske Niam, der køber projekterne for et ikke-oplyst beløb. Byggeriet begynder senere i år og fortsætter frem til 2025.
De to rækkehusprojekter bliver certificeret til DGBN Sølv. | Foto: PR-visualisering / Niam
De to rækkehusprojekter bliver certificeret til DGBN Sølv. | Foto: PR-visualisering / Niam

Den svenske ejendomsinvestor Niam har indgået aftale med den Horsens-baserede husbygger Milton Huse om opførelsen og køb af to rækkehusprojekter. Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

Der er tale om 34 rækkehuse i Nr. Lyndelse syd for Odense og et helt nyt boligområde med 210 boliger i midtsjællandske Haslev. Begge projekter bliver opført efter bæredygtige principper og certificeret som DGNB Sølv.

"Begge beliggenheder ligger inden for en kort køreafstand til to store universitetshospitaler i hhv. Køge og Odense, og vi tror blandt andet på, at en del medarbejdere herfra vil efterspørge nybyggede, naturnære og energivenlige kvalitetsboliger til en overkommelig husleje," udtaler Michael Berthelsen, landechef for Niam i Danmark, i pressemeddelelsen.

Hos Milton Huse er man "overordentligt tilfredse med forløbet med Niam," og man ser frem til "det fremadrettede samarbejde. Det fortæller adm. direktør Erik Regnquist, der ejer Milton Huse sammen med sin familie.

"Niam er meget pragmatiske i deres holdninger og tænker meget på de mennesker, der skal bo i deres boliger, hvilket bl.a. kommer til udtryk i form af opførelsen af et fælleshus, udenomsarealer med legeplads og et gennemgående fokus på bæredygtighed. Dette er helt i tråd med Milton Huses egne værdier," udtaler han i pressemeddelelsen.

Byggeriet forventes påbegyndt i slutningen af 2021. De første huse forventes klar til indflytning i begyndelsen af 2023, mens hele byggeriet forventes færdigt i første kvartal 2025.

Købsprisen er ikke oplyst.

Jysk husbygger efter rekordregnskab: Vi vil være Danmarks største

Milton Huse løfter omsætningen over 50 pct. – bundlinjen boomer

Ny Niam-fond er halvt i mål efter milliardhandel med Birch

Niam køber 782 boliger af Birch Ejendomme i milliardhandel

Niam-topchef om milliardsalg: "Det ville være perfekt hvis vi kunne have beholdt HD Ejendomme" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også