Lokal investor river tidligere diskotek ned til fordel for ungdomsboliger

Et diskotekskompleks i det centrale Silkeborg jævnes med jorden for at give plads til et tocifret antal ungdomsboliger. Den lokale virksomhed Rødgaard Ejendomme er bygherre på projektet, der også omfatter nyt gårdmiljø.
Den tidligere diskoteksejendom, der nu må vige for ungdomsboliger, ligger på Nygade, som ses midt i billedet. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Den tidligere diskoteksejendom, der nu må vige for ungdomsboliger, ligger på Nygade, som ses midt i billedet. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Gennem mere end fire årtier har diverse diskoteker holdt til på adressen Nygade 27-29 i det centrale Silkeborg, men nu river den lokale projektudvikler og udlejer Rødgaard Ejendomme bygningen ned til fordel for 26 ungdomsboliger. Det skriver Midtjyllands Avis.

De kommende boliger, der er tegnet af de ligeledes lokale Laban Arkitekter, får en størrelse på 32-35 kvm og skal ifølge planen stå klar til indflytningen om et års tid. Det er Skive-entreprenøren Byggefirmaet Knudsgaard, der står for selve byggeriet.

"Vi føler lidt, at der er mangel på ungdomsboliger i Silkeborg, og derfor synes vi, at projektet et nærliggende," siger direktøren hos Rødgaard Ejendomme, Nicki Rødgaard, til avisen.

Rødgaard Ejendomme, der ifølge virksomhedsregistret er ejet af Ernst Rødgaard, er ifølge sin hjemmeside i besiddelse af mere end 500 lejeboliger og erhvervslejemål i en række større jyske byer.

Stor interese for AP Pensions satsning i Silkeborg 

AP Pension vælger lokal entreprenør til boligbyggeri i Viborg

Rådgivere på plads i Aarhus-projekt til 250 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også