EjendomsWatch

AP Pension vælger lokal entreprenør til boligbyggeri i Viborg

Lokal, familieejet entreprenør, som i forvejen samarbejder med AP Pension, får tildelt opgaven med boligbyggeri til over 200 mio. kr., der pågyndes i løbet af efteråret.

Brofæstet i Viborg består i alt 142 lejeboliger. Foto: PR / Arkitema

Det bliver det lokale Byggefirmaet Knudsgaard med hjemsted i Højslev, der skal være totalentreprenør, når AP Pensions byggeri af 142 lejeboliger og ungdomsboliger skal opføres i Viborgs nye bydel, Banebyen, meddeler selskabet.

I alt skal opføres 11.000 kvm boliger og 650 kvm erhverv fordelt på syv etager, som Arkitema har tegnet.

"Under bygningerne og det hævede terrassedæk udføres 124 parkeringspladser, åbne regnbede og udemiljø for liberalt erhverv, såsom cafe/fitnesscenter," skriver Byggefirmaet Knudsgaard.

"Viborg Kommune har gjort sig nogle visionære tanker for Banebyen, og vi er glade for, at vi kan være med til at understøtte en del af de visioner, som kommunen har for området. Banebyen har en helt central placering i byen, og vi glæder os til, at vi for alvor kan komme i gang med vores bæredygtige boliger i Viborg, som alle bliver svanemærkede," lyder det fra Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme, i en særskilt meddelelse.

Da byggeplanerne blev annonceret sidste år, blev projektet opgjort til "over 200 mio. kr." af Viborg Kommune.

Byggefirmaet Knudsgaard, der er familieejet, omsatte for godt 400 mio. kr. i seneste regnskab, hvor man leverede en overskudsgrad på 2,8 pct.

AP Pension vil bygge for 200 millioner i ny Viborg-bydel

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier