2E Group fortsætter udvikling i Egedal – skal opføre trecifret antal boliger

Nordjyske 2E Group kaster sig ud i projekt med over 200 boliger i Egedal Stationsby, hvor udvikleren også tidligere har bygget.
Foto: PR-visualisering
Foto: PR-visualisering

2E Group har vundet et udbud på 227 boliger i Egedal Stationsby ved Ølstykke på Sjælland. Projektet skal gennemføres under navnet Egedal Living, skriver den nordjyske ejendomsudvikler i en pressemeddelelse.

Byggekoncernen har været engageret i området siden 2017 og har de seneste tre år opført ca. 26.000 etagemeter fordelt på omkring 380 ejerlejligheder og lejeboliger.

Ifølge Jesper Skovsgaard, salgs- og udviklingsdirektør hos 2E Group, er der tale om det vel nok "flotteste projekt vi nogensinde har udviklet i 2E's historie."

"Baggrunden for 2E's satsning på Egedal Stationsby er vores grundige analyser der viser, at der i Egedal kommune er og bliver en enorm fremtidig efterspørgelse efter nye boliger, og det behov vil vi gerne afdække. Og vi forventer lejepriser starter fra kun 5.500 pr. måned," siger Jesper Skovsgaard i meddelelsen.

Sweco er rådgivere på boligprojektet, der har et bruttoareal på 18.000 kvm, og som ifølge markedschef og arkitekt Steen Gissel indeholder "familieboliger, boliger til unge, seniorboliger med spa, wellness og orangeri – og endeligt et fælleshus for hele bebyggelsen."

2E Group bevæger sig til Sydsjælland

Nrep køber atter op: Overtager boligprojekt fra 2E Group for omkring 350 mio. kr. 

2E får bøder for 450.000 kr. for misbrug af titel og dobbeltrolle – går til domstolene 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også