EjendomsWatch

C.F. Møller bag nyt domicil i Aarhus

En trecifret millioninvestering skal danne rammen for Teknologisk Instituts landbrugsaktiviteter i fremtiden. Det giver mulighed for større maskiner og større mængder biomateriale, siger direktør.

Foto: PR/Teknologisk Insitut

Aarhus bliver fremover hjem for Teknologisk Instituts landbrugsaktiviteter.

Det oplyser instituttet i en pressemeddelelse.

Ifølge Jyllands-Posten er der tale om en trecifret millioninvestering, når instituttet samler de jyske landbrugs- og bioressourceaktiviteter i divisionen Agrotech med pilotproduktionsfaciliteter til foder og fødevarer. Sidstnævnte flyttes fra Sdr. Stenderup ved Kolding til det nye domicil, der består af 12 bygninger på samlet knap 8000 kvm.

"Etableringen af de nye faciliteter giver perfekte rammer for vores specialisters faglige arbejde, som involverer større maskiner og biomaterialer i større mængder. Samtidig med at den bynære placering giver god adgang til vidensmiljøerne og vores samarbejdspartnere dér," siger Bodil Højland Lorentzen, direktør for Teknologisk Instituts landbrugs- og bioressourceaktiviteter i divisionen Agrotech, i meddelelsen.

Jyllands-Posten skriver, at det i første omgang vil være omkring 50 ingeniører, agronomer, laboranter og teknikere, som forventes at flytte ind i bygningerne i 2024. Det er tegnestuen C.F. Møller Architects, der har tegnet det nye domicil.

Instituttet har hovedsæde i Taastrup og med danske afdelinger på Kongsvang Allé i Aarhus, Skejby, Odense og Sdr. Stenderup.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch.)

C.F. Møllers omsætning falder – ledelse venter mindre usikkerhed 

Klagenævn dumper lokalplan for kollegie i Aarhus

C.F. Møller efter dødsstød til aarhusiansk milliardprojekt: "Vi er lidt overraskede" 

Mere fra EjendomsWatch

EjendomsWatch får søstermedie i Norge

Watch Medier tager til efteråret endnu et skridt ind på det norske marked med lanceringen af EiendomsWatch, der skal stille skarpt på boligmarkedet i landet og de centrale aktører i branchen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier