Hillerød-boliger skifter aarhusianske hænder

Investeringsselskabet Crescendo køber tocifret antal lejeboliger i nordsjællandske Hillerød af aarhusiansk ejendomsinvestor, der dermed fortsætter med at sælge ud af sin nordsjællandske portefølje.
De 30 lejeboliger ligger omgivet af natur i den nordvestlige del af Hillerød. | Foto: Engel & Völkers Commercial
De 30 lejeboliger ligger omgivet af natur i den nordvestlige del af Hillerød. | Foto: Engel & Völkers Commercial

30 fuldt udlejede boliger i Hillerød-bydelen Sophienlund er overtaget af aarhusianske Crescendo, der gør sig i ejendomsinvesteringer og projektudbud. Det skriver erhvervsmægleren Engel & Völkers Commercial, det tidligere Home Erhverv, i en pressemeddelelse.

Der er tale om 15 år gamle etplansboliger i den nordvestlige del af Hillerød, som Crescendo har købt af Aarhus-kollegerne i selskabet Boligview med investoren Niels Juncker bag. Så sent som i sidste måned solgte Boligview 46 andre nordsjællandske boliger til ligeledes aarhusianske Phelix.

Joachim Rasmussen, projektchef i Crescendo, fortæller, at der er udsigt til "et ganske tilfredsstillende afkast fra dag 1."

"Boligerne er velbeliggende, godt indrettet og har over en længere periode været i god og stabil drift. Vi ser gode muligheder for at optimere afkastet ved genudlejninger eller ved at frasælge boligerne enkeltvis. Så alt i alt er det et køb med interessante perspektiver," siger Joachim Rasmussen i pressemeddelelsen.

Crescendo er delvist ejet af direktør Bo Helligsøe gennem Skanderborg-selskabet Jeca.

Ifølge Jonas Malberg, der har formidlet handlen på vegne af Engel & Völkers Commercial Aarhus i samarbejde med erhvervsmæglerens Hillerød-afdeling, er der tale om "en attraktiv og veldrevet investeringsejendom."

Øvrige rådgivere på transaktionen, hvis økonomiske volumen ikke er offentliggjort, tæller Dahl Advokatpartnerselskab og Winsløw Advokatpartnerselskab.

Projektudbyder køber 52 rækkehuse under opførelse i Midtjylland

To danske investorer køber portefølje med 184 studieboliger for trecifret millionbeløb

Projektudbyder køber boliger i Silkeborg for over 120 mio. kr.

Crescendo: Kritik af projektudbydere er ikke rettet mod os 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også