EjendomsWatch

Privat investorkreds vil overtage kontrollen med Bella Center og tre hoteller

Nye investorer med tidligere McKinsey-, EQT- og ISS-folk i front vil videreudvikle hotelkoncern, der for nylig blev meldt sat til salg. Ny ejerkreds tæller også Vækstfonden og Nordea.

Foto: Anthon Unger

BC Hospitality Group (BCHG), der driver Bella Center og de tre internationale hoteller Copenhagen Marriott, AC Bella Sky og Crowne Plaza Copenhagen Towers, ser ud til at få løst en presset økonomisk situation.

En ny ejerkreds vil således tilføre ny likviditet, meddeler virksomheden efter at det for nylig kom frem, at den nuværende ejer, en kapitalfond under Solstra Capital Partners, har ønsket at sælge.

"Godkendes grundlaget for planerne på generalforsamlingen den 15. juni, vil der fortsat være fast grund under koncernen," skriver BCHG, der har været hårdt ramt af coronakrisens ødelæggende effekt på hotelovernatninger og konferencer.

”Vi føler et stort ansvar for vores medarbejdere og alle de kunder, der har udskudt events hos os eller har planlagte hotelbesøg eller konferencer i den kommende tid. Derfor er vi også rigtigt glade for, at det er lykkedes at finde en ny dansk ejerkreds, som kan fortsætte udviklingen af BCHG,” udtaler bestyrelsesformand David Overby.

Rettet emission

Ifølge meddelelsen lægges der op til en aktieemission rettet mod en ny dansk ejerkreds, der er ledet af tidligere partner i McKinsey & Co. Christian Riis-Hansen, tidligere EQT-partner og mangeårig investor Peter Korsholm samt tidligere driftsdirektør (COO) i ISS Martin Gaarn Thomsen.

Emissionen foretages desuden med støtte fra Vækstfonden og koncernens bank, Nordea, fremgår det.

”BC Hospitality Group er med Bella Center Copenhagen og hotellerne afgørende for, at København også i fremtiden kan tiltrække store events og turister, der kan skabe aktivitet og arbejdspladser i hovedstadsområdet. Vi har samlet et hold af investorer med relevante kompetencer fra branchen, som alle ser en mulighed for BCHG at komme stærkt igen efter coronakrisen,” udtaler Christian Riis-Hansen på vegne af konsortiet og fortsætter:

”Vi tilfører ny likviditet til koncernen, så vi har et solidt og sundt afsæt for at fortsætte en positiv udvikling af BC Hospitality Group efter corona. Vi mener, at der er et stærkt team i spidsen af koncernen, og at kerneforretningen i BC Hospitality Group har et stort potentiale, som skal forløses. Der er desuden en lovende platform for yderligere ekspansion inden for hospitality i fremtiden.”

Topchef bliver permanent

Det fremgår yderligere, at det har været afgørende for aftalen, at driften af Bella Center og koncernens tre hoteller fortsætter, og at ejerskiftet ikke får betydning for kunder, leverandører og planlagte arrangementer.

Den nuværende konstituerede adm. direktør, Christian Folden Lund, der overtog efter Allan Agerholm i december, træder ind i rollen som permanent topchef, fremgår det.

Såfremt aftalen bliver stemt igennem på generalforsamlingen, vil investorgruppen bestående af bl.a. Christian Riis-Hansen, Peter Korsholm og Martin Gaarn Thomsen eje 50,1 procent af aktierne efter kapitaltilførslen, mens Vækstfonden og Nordea vil eje den resterende del af aktierne.

Som en del af aftalen tilføres koncernen et trecifret millionbeløb i likviditet og samtidig nedskrives et trecifret millionbeløb af koncernens gæld.

De nærmere beløb i aftalen, fremgår ikke.

Medie: Bella Center sat til salg

Fratrådt BCHG-direktør bliver konsulent efter "vanvittigt år på alle mulige måder"

Bella Center-ejer i knibe: "Likviditeten forventes at være meget stram" 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 32: Hvad er god service?

Branchen for ejendomsservice viste igen, at dens store akilleshæl er indtjeningen, mens resten af Danmark diskuterede, om udlejere har ret til at hæve huslejen, når inflationen stiger. Ugens overflyvning af de største historier på EjendomsWatch er klar.

Klumme: Forkast ny lov om andelsboliger

Den nuværende vilkårlighed i valuarvurderinger af andelsboliger vil fortsætte, hvis regeringens forslag om at ændre andelsboligloven, bliver til virkelighed, lyder det fra valuar Lars Wismann i denne klumme.

Jury på plads til Årets Ejendomsvirksomhed

EJENDOM2022: Erfarne navne fra ejendomsbranchen skal finde de bedst kvalificerede bud på vinderne af tre nye branchepriser, som uddeles på topmødet Ejendom2022 til november. Først skal EjendomsWatchs læsere og andre interesserede dog indstillle mulige kandidater.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier