Jeudan holder kursen efter første kvartal

Kursreguleringer løfter bundlinjen hos det børsnoterede ejendomsselskab. Årsresultat har udsigt til 1,5 mia. kr., siger adm. direktør Per Hallgren. (Opdateret)
Ejendomsselskabet Jeudan har overvægten af sin aktivitet centralt i København. | Foto: PR / Jeudan
Ejendomsselskabet Jeudan har overvægten af sin aktivitet centralt i København. | Foto: PR / Jeudan
AF RITZAU FINANS

Ejendomsselskabet Jeudan kom ud af første kvartal stort set som i samme kvartal sidste år, hvis man ser bort fra kursreguleringer af selskabets gæld. Tages den med, er der tale om markant fremgang.

Det viser regnskabet for første kvartal.

Det stigende renteniveau medfører nemlig en positiv kursregulering af finansielle gældsforpligtelser i kvartalet på 501 mio. kr., og efter kvartalets udløb har der yderligere været en positiv kursregulering på 150-175 mio. kr. I første kvartal sidste år var der en negativ værdi- og kursregulering på 198 mio. kr.

Omsætningen i kvartalet blev 399 mio. kr. mod 366 mio. kr.

I årets første fire måneder er der blevet indgået nye lejekontrakter med en samlet årlig leje på 94 mio. kr. mod 75 mio. kr.

"Det er meget tilfredsstillende at konstatere, at omfanget også i det nye år er steget, skriver Jeudan, der fremhæver, at en del af udlejningerne først vil have økonomisk effekt i 2022, når de udlejede lokaler er ombygget, istandsat og indrettet."

Opsigelser af erhvervs- og boliglejemål har tilsvarende udviklet sig fornuftigt med et lavt niveau af opsigelser i årets første fire måneder svarende til en årsleje på 43 mio. kr. mod 104 mio. kr. for samme periode sidste år.

Resultatet før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) blev 170 mio. kr. mod 172 mio. kr. i første kvartal 2020.

Reguleringerne bringer overskuddet før skat op på 675 mio. kr. mod et underskud på 26 mio. kr.

Nettooverskuddet blev 526 mio. kr. mod et underskud på 20 mio. kr.

Ejendomsselskabet fastholder sine regnskabsforventninger til 2021 om et resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på 735 til 780 mio. kr. og en omsætning på 1600 til 1700 mio. kr.

"Den meget positive start på året betyder, at vi fastholder vores forventninger til 2021 og med det nuværende renteniveau og dermed de nuværende kurs- og værdireguleringer kan Jeudan tilmed se frem mod et resultat før skat i 2021, der vil bevæge sig mod 1,5 mia. kr.," siger adm. direktør Per W. Hallgren i regnskabet.

(Artikel opdateret kl. 14.35 med yderligere oplysninger.)

Jeudan-chef: "Pandemien har fået sygefraværet til at falde"

Jeudan-ejer lander milliardresultat

Jeudan-topchef har tiltro til at kunne nedbringe en i forvejen lav tomgang 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også