Endnu et Marriott-hotel på vej i PFA's nye byområde i København
![De to Marriott-hoteller kommer til at ligge i den midterste ejendom i PFA's Nordø-kvarter. | Foto: PR-visualisering / PFA](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12502359.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Redmolen_Site_02_Luft_NordOest_200626_fin.jpg)
PFA Ejendommes 55.000 kvm store udviklingsprojekt Nordø i Københavns Nordhavn bliver den første europæiske lokation for et af verdens største hotelvaremærker, Fairfield by Marriott.
Det oplyser den danske hoteloperatør Core Hospitality, der skal drive hotellet, i en pressemeddelelse.
"Hos Core Hospitality tror vi på, at vi har fundet den perfekte beliggenhed til at lancere dette varemærke i Europa. Omgivelserne på PFA’s Nordø-projekt i Nordhavn giver en smuk kulisse til det nye hotel," udtaler Per Denker Sørensen, adm. direktør i Core Hospitality.
Det nye hotel, som kommer til at have 222 værelser, vil ligge i samme ejendom som hotellejlighedskonceptet Residence Inn by Marriott, der blev meldt ud i marts. Dette vil indeholde 95 hotellejligheder med en gennemsnitsstørrelse på 26 kvm.
Begge hoteller forventes at åbne i 2023 og skal drives af Core Hospitality, der er vokset ud af Zleep Hotels-koncernen.
Afslutning på bestikkelsessag har lange udsigter for involveret advokat
PFA-chef tilfreds trods halveret afkast i 2020 – corona har kostet en milliard i henstand
Endnu et advokathus flytter – efter 50 år rykkes residensen til nyt erhvervsområde