EjendomsWatch

Marriott-hotel bliver en del af PFA-milliardprojekt i Nordhavn

Core Hospitality bliver operatør på det amerikanske hotellejlighedskoncept Residence Inn by Marriott, der åbner som en del af bygherren PFA's byudviklingsprojekt Nordø i københavnske Nordhavn. Hotellet med små 100 lejligheder bliver det første af sin art i Skandinavien.

Residence Inn by Marriott kommer til at indtage hele den midterste bygning i Nordø-kvarteret i Nordhavn. | Foto: PR /Marriott & Core Hospitality

Hoteloperatøren Core Hospitality har indgået en aftale med verdens største hotelkoncern, amerikanske Marriott, omkring driften af hotellejlighedskonceptet Residence Inn by Marriott, der skal være en del af PFA Ejendommes udviklingsprojekt Nordø i københavnske Nordhavn. Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

Ifølge Axel Steinbach, direktør for international hoteludvikling i Norden hos Marriott International, er der tale om et "nøgleprojekt i København."

"Introduktionen af Residence Inn by Marriott konceptet i Skandinavien bekræfter den efterspørgsel, vi ser, der er for internationale hotelkoncepter i regionen og for lejlighedshoteller generelt set," siger Axel Steinbach i meddelelsen.

Byggeriet af ejendommen, der er tegnet af Henning Larsen Architects, begyndte sidste år, og planen er, at det, der bliver det første Residence Inn by Marriott i Skandinavien, kan åbne i løbet af 2023 med 95 hotellejligheder med en gennemsnitsstørrelse på omkring 26 kvm.

Visualisering af et af de kommende værelser i Residence Inn by Marriott. | Foto: PR / Marriott
Visualisering af et af de kommende værelser i Residence Inn by Marriott. | Foto: PR / Marriott

"Core Hospitality og PFA Ejendomme har høje ambitioner for hotellets bæredygtighed. Derfor stræber vi efter at opnå flere miljøcertificeringer, inklusiv det prestigefulde DGNB Guld for et bæredygtigt bygger og Green Key for bæredygtig drift," siger Per Denker Sørensen, adm. direktør i Core Hospitality.

Residence Inn by Marriott er globalt repræsenteret med over 850 ejendomme i mere end 15 lande og henvender sig umiddelbart til forretningsrejsende såvel som turister på længere ophold.

Core Hospitality, der er en del af samme koncern som Zleep Hotels, driver i forvejen bl.a. det Marriott-ejede Moxy Hotel, der åbnede i marts 2019 i Sydhavnen i København.

Over 20 luksuslejligheder reserveret i PFA's nye byområde i København 

Lufthavnshotel skifter navn

Internationale hotelkæder indtager i stor stil København 

Investor henter ny operatør til luftshavnshotel 

Mere fra EjendomsWatch

Trangen til frihed har fulgt Bjarne Jensen gennem 45 år i branchen

SVÆRVÆGTERNE: Han er grundlægger af en af landets største erhvervsmæglere og har 45 år i branchen, men der stod aldrig mægler på karrierelisten. I ny serie med nogle af branchens tunge profiler fortæller han om en dramatisk afsked med Home-kæden, konkurrencen og et ØK på skrump, der åbnede muligheder.

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

Uro om Koncenton-projekt, Gefion og Castellum i trecifrede millionfrasalg og nyt om ejendomshandler Peter Norvig var blandt ugens historier på EjendomsWatch. Home-mægler ser igen mod erhverv, Cobe vinder i Jernbanebyen og serien Sværvægterne blev skudt i gang, mens bl.a. Core Bolig, Nordicals og ISS stillede op til interview.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier