Agat Ejendomme taber entreprenørtvist – ser risiko for "betydelig" effekt på likviditet

Ejendomsselskabet lider sammen med Køge Kommune nederlag i voldgiftsag, som GVL Entreprise havde anlagt. Tocifret millionregning vil ramme likviditeten.
Butiksstrøget Strædet i Køge har udviklet sig til en økonomisk plage for Agat Ejendomme, der tidligere hed TK Development. | Foto: Realdania/PR
Butiksstrøget Strædet i Køge har udviklet sig til en økonomisk plage for Agat Ejendomme, der tidligere hed TK Development. | Foto: Realdania/PR

En økonomisk lussing på 65 mio. kr. er landet i armene på børsnoterede Agat Ejendomme og Køge Kommune i kølvandet på en voldgiftsag, meddelte selskabet kort efter børslukning torsdag aften.

Selskabet har tidligere reserveret et beløb til sagen, som omhandler opførelsen af butiksarkaden Strædet i Køge med tilhørende boliger.

"Det samlede beløb, konsortiet skal betale, er større end forventet og udgør 43 mio. kr. eksklusive moms, hvortil kommer procesrenter på 10 mio. kr. og sagsomkostninger," skriver selskabet, der totalt opgør beløbet til 65 mio. kr.

Regningen skal som nævnt deles, og dette skal kommunen og selskabet nu forhandle om.

"Såfremt der ikke indbyrdes kan opnås enighed om fordelingen, afgøres dette ved en ny voldgift. Afgørelsens betydning for Agat Ejendomme afhænger således af den indbyrdes fordeling i konsortiet og vil kunne påvirke driftsresultatet i større eller mindre grad," skriver Agat Ejendomme.

"Forhandlingerne med Køge Kommune omkring den indbyrdes fordeling af betalingen vil kunne påvirke Agat Ejendommes likviditet betydeligt. Koncernen har forskellige manøvreringsmuligheder i forhold til at sikre det nødvendige finansielle beredskab," lyder det videre.

Ledelsen forventer dog, at det endelige udfald af sagen kan holdes inden for resultatforventningerne for indeværende regnskabsår 2021/22, der lyder på mellem nul og 10 mio. kr. – før værdireguleringer, restaktiviteter og skat.

EjendomsWatch søger en kommentar fra Agat Ejendomme, der dog ikke kl. 10.40 er vendt tilbage.

Topchef i Agat Ejendomme efter trecifret milliontab: "Et skrækkeligt år"

Agat vil rejse tiltrængt kapital gennem aktieemission

Agat Ejendomme forventer endnu større underskud efter tabt retssag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også