Mere luft og lys skal bane vej for nyt Goldschmidt-byggeri

M. Goldschmidt Ejendomme har justeret på sine byggeplaner i Ringsted, hvor to punkthuse i stedet for tre karrébygninger skal imødekomme lokale indvendinger.
Ejendomsinvestor Mikael Goldschmidt (billedet) ejer M. Goldschmidt Ejendomme, hvor Søren Bjørn Hansen er adm. direktør. | Foto: Peter Nørby
Ejendomsinvestor Mikael Goldschmidt (billedet) ejer M. Goldschmidt Ejendomme, hvor Søren Bjørn Hansen er adm. direktør. | Foto: Peter Nørby

Ejendomsinvestor Mikael Goldschmidt og hans selskab M. Goldschmidt Ejendomme imødekommer nu lokale protester i Ringsted, hvor selskabet planlægger at opføre 74 lejligheder.

Selskabet har således anmodet Ringsted Kommune om at igangsætte en revideret lokalplan, der tillader højere byggeri, end den nuværende lokalplan, skriver Dagbladet Ringsted.

En revideret plan skal finde en løsning på tidligere kritik af, at de oprindeligt tre bygninger bliver for høje og giver problemer med skygge.

"Ved at opføre to punkthuse i stedet for tre karrébygninger skrumper byggeriets samlede fodaftryk fra 1604 kvadratmeter til 956 kvadratmeter," skriver selskabet, som ifølge avisen også peger på, at en revideret lokalplan vil være en fordel for både beboere, naboer og omgivelser.

De to nye bygninger skal supplere de i forvejen 311 lejligheder i Klosterparken, som M. Goldschmidt Ejendomme ejer, fremgår det.

Ejendomsmatador klar med nyt forslag til penthouselejligheder

Mikael Goldschmidt øjner ejendomsportefølje på 10 mia. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også