Erhvervsmægler leverer vækst på 40 pct. i Trekantsområdet

Ejendomsinvesteringer for milliarder skabte et indbringende år for erhvervsmægleren Colliers i Trekantsområdet i Jylland. Colliers' direktør i Vejle melder om "ekstraordinært mange markante salg over 100 millioner."
Vejle var en af de byer i Trekantsområdet, der var omdrejningspunkt for flest ejendomsinvesteringer sidste år, lyder det fra Erhvervsmægleren Colliers. | Foto: PR / Colliers
Vejle var en af de byer i Trekantsområdet, der var omdrejningspunkt for flest ejendomsinvesteringer sidste år, lyder det fra Erhvervsmægleren Colliers. | Foto: PR / Colliers

Da 87 boliger ved Kolding blev solgt for et trecifret millionbeløb lige før jul, var det symptomatisk for hele ejendomsinvesteringsåret 2020 i Trekantsområdet. Samlet set løb det op i en vækst på 40 pct. sammenlignet med året før, skriver erhvervsmægleren Colliers i en pressemeddelelse.

Udover boliger var logistikejendomme særligt eftertragtede blandt de investorer, der kiggede mod Trekantsområdet, hvor detailhandlen ligesom i resten af landet har været presset af coronarestriktionerne.

Geografisk dækker området over større byer som Kolding, Fredericia, Horsens, Esbjerg og Vejle, og for sidstnævntes vedkommende landede man på det højeste salgsresultat i ti år.

"2020 er gået fantastisk godt i vores afdeling i Trekantområdet med mange markante salg. Alene fra vores afdeling har vi formidlet ejendomme for over 1,8 milliarder kroner og haft ekstraordinært mange markante salg over 100 millioner," siger René Neesgaard, partner og direktør for Colliers’ kontor i Vejle, i meddelelsen.

"Det giver god mening, når renten er så lav, og afkastet typisk er lidt højere i vækstområderne uden for København og Aarhus. Det er især logistik- og boligejendomme, som trækker opmærksomhed blandt investorerne, mens også projektejendomme har været efterspurgt," siger René Neesgaard.

Colliers fremhæver ligeledes salget af Casas udviklingsprojekt Skudehavnen ved Vejle, og desuden kan nævnes en række større millioninvesteringer i samme område fra ejendomsselskabet Niams side.

"Man har, når der skal gøres status, tilbøjelighed til at fokusere på de største sager, men baggrunden for succesen i Vejle er faktisk en lang række både mindre og større sager og et rigtig godt samarbejde med mange købere, sælgere, lejere, udviklere og andre aktører i ejendomsbranchen," understreger René Neesgaard.

Colliers-chef: "Den sorte svane landede – men den er lettet igen" 

Colliers: Investeringsejendomme funklede i 2020 med afsæt i lave afkastkrav

Små 9000 kvm boliger ved Kolding solgt for trecifret millionbeløb 

Colliers spår fremgang på 50 pct. i ejendomsinvesteringer i år 

Erhvervsmægler ser investorer rette blikket mod ejendomme med sikre afkast 

Colliers opruster i Trekantsområdet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også