Grøn certificering giver Lidl dansk førsteplads inden for bæredygtigt byggeri

Dagligvarekæden Lidl er blevet tildelt den grønne Edge-certificering i 119 af sine butikker i Danmark. Ifølge uddeleren af den internationale certificeringsstandard er der tale om en "utrolig bedrift" inden for bæredygtigt byggeri.
119 Lidl-butikker rundt i Danmark har fået papir på at være mere bæredygtige end gennemsnittet. | Foto: Lidl
119 Lidl-butikker rundt i Danmark har fået papir på at være mere bæredygtige end gennemsnittet. | Foto: Lidl

Den tyskejede dagligvarekæde Lidl er blevet tildelt en grøn såkaldt Edge-certificering i 119 af sine butikker i Danmark, hvilket ifølge en pressemeddelelse fra koncernens danske afdeling gør Lidl til den virksomhed her i landet med flest certificerede bygninger.

Bæredygtighedscertificeringen foretages i regi af International Finance Corporation (IFC) under Verdensbanken med vand, energi og materialer som standardens tre overordnede parametre.

Lidl Danmark har indtil videre fået certificeret de butikker, der blev færdigbygget i 2019, mens man regner med, at koncernens nyere bygninger vil opnå certificeringen i løbet af i år, hvor det er planen, at 10 Lidl-butikker vil slå dørene op på dansk grund.

"Som en af de største detailforretninger i verden, føler vi et ansvar for at bidrage til at mindske miljøpåvirkningen, når vi moderniserer og bygger nye butikker," siger Mads T. Nielsen, udviklings- og ejendomsinspektør i Lidl Danmark, i meddelelsen og peger på ventilation, LED-lys, lavenergivinduer og vandsparere som konkrete midler til at øge bæredygtigheden i kædens butikker og lagerbygninger.

Fra den britiske virksomhed Sintali, der har ansvaret for at foretage certificeringerne på baggrund af den indsamlede data, følger der rosende ord med fra marketingschef Eleni Polychroniadou.

"At opnå Edge-certificeringen på tværs af hele Lidl Danmarks portefølje af bygninger og butikker er en utrolig bedrift. Lidls visionære mindset og systematiske tilgang og engagement til at bygge bæredygtigt, er et strålende foregangseksempel både i Danmark og internationalt," siger hun.

På Sintalis hjemmeside fremgår det, at en bygning for at opnå Edge-certificeringen skal være 20 pct. mere effektiv på de tidligere nævnte tre parametre sammenlignet med den gennemsnitlige bygning i området. Edge-standarden er pt. tilgængelig i 170 lande.

For lidt over et år siden besluttede Lidl-ledelsen sig for at skifte til kun at købe strøm fra vedvarende kilder og at gå efter at blive CO2-neutral.

Lidl-kæden udruller nyt koncept med rekordstor dansk investering  

Netto bygger bæredygtige butikker for at vinde flere kunder

Lidl sælger del af Frederiksberg-ejendom for 65 mio. kr.

Aarsleff bygger nyt Lidl-domicil til trecifret millionbeløb i Aarhus

Dagligvarekæder i klimakamp: Lidl vil være CO2-neutral 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også