Lokale investorer sælger 37 lejligheder i Aarhus

Købsprisen er ikke oplyst, men frasolgte ejerlejligheder i samme kompleks er tidligere solgt for mellem 1,3 og 2,3 mio. kr. Køber har skelet til dette, oplyser mægler til EjendomsWatch.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En sammenslutning af overvejende lokale ejendomsinvestorer ved navn I/S Århus I har solgt 37 ejerlejligheder på Brabrand Skovvej i Aarhus. Lejlighederne er mellem 55 og 109 kvm.

Det fortæller Jonas Malberg, salgs- og udlejningschef hos erhvervsmægleren Engel & Völkers Commercial Aarhus, der har formidlet salget.

"Det er en ejendom fra 2001, der oprindeligt er opført som 47 ejerlejligheder, hvor man siden har solgt 10 fra. Det er de resterende 37, der nu er solgt," siger Jonas Malberg til EjendomsWatch.

"Handlen er færdiggjort lige inden jul, og ejerskiftet sker den 1. januar," fortsætter han.

De 37 boliger er alle udlejet, og de er god stand med fine forudsætninger for genudlejning, oplyser Jonas Malberg. Samtidig er beliggenheden også attraktiv, lige ved Brabrand Sø, og derfor har det ikke været svært at finde en køber.

"Der gik ikke mange uger, fra sælger tog fat på os, til vi havde fundet en køber. Vi har ikke annonceret med det," siger Jonas Malberg.

Han vil ikke sige, hvem køber er, eller hvad købsprisen har været, da både køber og sælger er enige om at holde det fortroligt. Han bekræfter dog, at køber har skelet til, hvad salgsprisen har været på de lejligheder, der tidligere er blevet solgt fra stykvis.

Ifølge Tingbogen er de frasolgte lejligheder handlet for mellem 1,3 og 2,3 mio. kr. i 2017 og 2018.

Danmarks nye erhvervsmægler levede under radaren – det er slut 

Home Erhverv skifter ud på ejersiden i Aarhus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også