ATP Ejendomme henter Newsec-profil ind i folden: Får ansvaret for kunder

Newsec mister kundechef og tidligere asset management-chef til ATP Ejendomme. (Opdateret)
"Når man som jeg brænder for ejendomme og kundeoplevelser og har arbejdet mere end 20 år i ejendomsbranchen, glæder jeg mig til at bidrage med min 360 graders værktøjskasse og videreudvikle de mange spændende ejendomme i ATP Ejendommes portefølje," siger selskabets nye asset manager Jesper Kjer.
"Når man som jeg brænder for ejendomme og kundeoplevelser og har arbejdet mere end 20 år i ejendomsbranchen, glæder jeg mig til at bidrage med min 360 graders værktøjskasse og videreudvikle de mange spændende ejendomme i ATP Ejendommes portefølje," siger selskabets nye asset manager Jesper Kjer.

Newsecs tidligere asset management-chef Jesper Kjer forlader Newsec til fordel for ATP Ejendomme, hvor han tiltræder i asset management-afdelingen, oplyser pensionsinvestoren.

"Som asset manager kommer Jesper Kjer til at arbejde strategisk og proaktivt med udviklingen af porteføljen og får ansvaret for at sikre optimale rammer for de personer, som hver dag går på arbejde i ejendommene," skriver ATP Ejendomme i et Linkedin-opslag.

Jesper Kjer har sammenlagt været ansat i Newsec i 14 år. Han startede i 2006 som erhvervsmægler i Datea, der i 2017 blev til Newsec. Derudover har han brugt seks år som udlejningschef, før han i 2016 fik ansvaret for asset management. Siden 2019 har hans titel været customer relations-manager, fremgår det af hans Linkedin-profil.

"Når man som jeg brænder for ejendomme og kundeoplevelser og har arbejdet mere end 20 år i ejendomsbranchen, glæder jeg mig til at bidrage med min 360 graders værktøjskasse og videreudvikle de mange spændende ejendomme i ATP Ejendommes portefølje," lyder det i meddelelsen fra Jesper Kjer, som også har en fortid som mægler hos Estate Mæglerne og i Lokalbolig.

Asset management-afdelingen er udpeget som et erklæret vækstmål for ATP Ejendomme, der har ejendomme for mere end 50 mia. kr.

"Det er ikke, fordi vi nødvendigvis skal være 40 ansatte her, men det er med Jeudan som forbillede, at vi er ved at opbygge en asset management-funktion, og så var det meget naturligt at prøve at få fat i én af idémagerne fra Jeudan," sagde ATP Ejendommes investeringsdirektør Kenneth Olsson til EjendomsWatch i november sidste år i forlængelse af, at Tine Cederholm var blevet ansat i afdelingen.

Jesper Kjer starter i ATP Ejendomme 1. november.

(Artikel opdateret kl. 12.45 med yderligere information, rubrik og underrubrik ændret.)

ATP Ejendomme henter ny chef hos C.W. Obel

Ny chef i ATP Ejendomme skal få porteføljen forbi 60 mia. kr. – øger fokus på projekter 

ATP-topchef efter mandefald på chefniveau: "Vi sidder ikke med skyklapper for øjnene"

Fyringer og fratrædelser på chefniveau præger ATP Ejendomme 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også