Statens ejendomsselskab skal sælge jysk politistation

Freja Ejendomme skal sælge tidligere politistation på godt 1500 kvm i det midtjyske. Den har stået tom siden begyndelsen af året.
Finansministeriet skal vurdere, hvad ejendommen er værd, før den udbydes til salg. | Foto: Google Streetview
Finansministeriet skal vurdere, hvad ejendommen er værd, før den udbydes til salg. | Foto: Google Streetview

Statens Ejendomsselskab, Freja Ejendomme, der er statens forlængede arm, når det kommer til at afskibe bygninger, har fået et nyt salgsobjekt. Freja har nemlig fået overdraget den tidligere politistation i Herning på Nørregade 1.

Det skriver Herning Folkeblad, som også meddeler, at overdragelsen sker, fordi styrelsen ikke har kunnet finde andre, der ville flytte ind i bygningen, som politiet forlod i begyndelsen af året.

"Ejendommen er med i kommende indskud i Freja. Det er dog forsinket en smule grundet covid-19," skriver Bygningsstyrelsen i et skriftligt svar.

Den offentlige vurdering fra 2019 lyder på 10,8 mio. kr. Dertil skal lægges en grundværdi på 4 mio. kr., hvilket samlet render op i 14,8 mio. kr. Bygningen er ifølge BBR-registret opført i 1955 og rummer et samlet erhvervsareal på godt 1500 kvm fordelt på fire etager.

I første omgang skal Finansministeriet vurdere, hvad ejendommen er værd, før den bliver udbudt til salg.

Overdragelsen til Freja Ejendomme er et led i en større bevægelse. Statens nye budgetvejledning gør nemlig, at alle salg af statslige ejendomme skal ske gennem Freja Ejendomme. Ifølge Freja Ejendommes hjemmeside har man lige nu 32 ejendomme til salg.

Forsinkede kommuneplaner gav lavere udbytte fra Freja Ejendomme end forventet

Sælger melder om stor interesse for Albertslund-fængsel: "Pris har betydet meget" 

A. Enggaard og PKA køber Egon Olsens fængsel: Skal udvikle ny bydel

Trecifret millionhandel på vej midt i Odense 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også