Pensionskasse vil sælge ud på Vestsjælland

123 lejligheder i Slagelse, som pensionskasse lod opføre i 1996, er sat til salg for trecifret millionbeløb. Mægler melder om mange potentielle købere.
Beboelseslejlighederne i Hellig Anders Park er fordelt på seks bygningsenheder, som hver består af to sammenbyggede punkthuse. | Foto: PR / Nordicals
Beboelseslejlighederne i Hellig Anders Park er fordelt på seks bygningsenheder, som hver består af to sammenbyggede punkthuse. | Foto: PR / Nordicals

123 lejligheder i bebyggelsen Hellig Anders Park i Slagelse til salg, meddeler mægleren på opgaven, Nordicals Sjælland.

Det er TDC Pensionskasse, der ejer lejlighederne, som man lod opføre i 1996, dengang under navnet KTAS Pensionskasse.

Beboelseslejlighederne er fordelt på seks bygningsenheder, som hver består af to sammenbyggede punkthuse. Det hele er opført i 1996 og ligger lige ved Slagelse station og Slagelse bymidte, skriver mægleren, som over for mediet Sjællandske oplyser, at udbudsprisen er 185 mio. kr.

"Det er ikke tit, at man i en by som Slagelse ser investeringsejendomme i den kaliber sat til salg," lyder det fra mægler Henrik Nikolajsen i meddelelsen.

Ifølge Slagelse Kommunes prognoser vil der i hele kommunen være 81.785 indbyggere i 2033 mod 79.073 i dag.

"Det, sammenholdt med, at mange investorer ser ejendomsinvestering som en mere sikker investering end f.eks. aktier, gør, at der er mange potentielle købere af et ejendomskompleks som Hellig Anders Park," skriver Nordicals Sjælland.

Lokal Slagelse-entreprenør i spidsen for omdiskuteret etagebyggeri

Næstved-udvikler bygger 48 ferieboliger ved Slagelse

Bilforhandler vil bygge 100 boliger i Slagelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også