Boligmarkedet har rettet sig op efter coronadyk: Projektsalg i København ligger 131 procent over 2019

Efterspørgslen på projektboliger er steget stødt i de sidste tre måneder og ligger nu markant højere end sidste år. Årsagen er, at man har udskudt den nye boligskat, lyder det fra Home.
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Der er kommet gang i bolighandlen igen, efter at markedet tog et dyk i starten af coronakrisen. Det skriver Børsen med henvisning til tal fra Home og Boligsiden, der viser, at efterspørgslen på projektboliger er steget stødt siden maj.

I årets syv første handelsmåneder ligger projektsalget af lejligheder samlet set 131 procent over niveauet i 2019, mens der er også handlet 10 procent flere "gamle" lejligheder. Ifølge Home skyldes dette især, at Folketinget har udskudt den varslede nye boligskat.

"I starten af 2019 var boligskattereformen en sten i skoen for især projektlejlighederne, og markedet var trykket, men stenen blev fisket ud i løbet af efteråret, hvor indførslen af reformen blev skudt til 2024," siger Michael Dalsager, kommunikationsdirektør i Home, til Børsen.

Advokater mærker krisen: Især større ejendomshandler og lejlighedssalg står stille

Corona inficerer boligmarkedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også