Nordisk Film Biografer åbner i presset Hillerød-center

Der kommer ny biograf i Hillerød-center, som har været præget af ledige lejemål.
Foto: Finn Fransen / Ritzau Scanpix
Foto: Finn Fransen / Ritzau Scanpix

Hillerød skal have en ny biograf. Nordisk Film Biografer rykker nemlig ind i butikscentret Gallerierne med seks biografsale, oplyser ejeren Tom Høeg i en pressemeddelelse.

Den nye biograf skal erstatte Nordisk Films nuværende biograf i byen, der ligger på Nordre Jernbanevej.

"Vi er meget glade for, at vi kan åbne en ny biograf i centrum af Hillerød. Her kan vi tilbyde alle filmelskere i Hillerød og omegn en super biografoplevelse," siger Casper Bonavent, direktør hos Nordisk Film Biografer og ansvarlig for Nordisk Films 23 biografer landet over.

"Med vores aftale med Nordisk Film har vi lagt stenen til at skabe en ejendom med enkelte store lejere indenfor underholdning og ser meget frem til at kunne præsentere den resterende udvikling for ejendommen," siger Tom Høeg i meddelelsen.

Som EjendomsWatch beskrev i slutningen af sidste år har der gennem længere tid været god plads i det 20.000 kvm store Gallerierne, der er hårdt trængt af konkurrencen fra det nærtliggende center Slotsarkaderne, som Danske Shoppingcentre står bag.

En af de ting, der har været på tegnebrættet for at fylde pladsen ud, var at få Magasin-kæden ind, hvilket gik i vasken. Ejendommen er heller ikke længere lige så attraktiv, som den var for år tilbage.

Ejendommen er 106,3 mio. kr. værd ifølge seneste regnskab, hvilket er lavere end de 154 mio. kr., den blev vurderet til i 2016.

Investor forlader halvtomt nordsjællandsk butikscenter 

Investorgruppe køber forgældet og tomt shoppingcenter

BRF Kredit overtager forgældet og tomt shoppingcenter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også