Storopkøber af danske ejendomme: Vi kan tåle nul i afkast i fem år

Den norske pensionsinvestor KLP, der i 2019 købte investeringsejendomme for flere milliarder i Danmark, er godt rustet til at håndtere vanskelige tider længe, siger topchefen til FinansWatch i Norge.
Foto: KLP
Foto: KLP

Coronakrisen kommer ikke til at ryste den norske pensionsinvestor KLP, der har en del af sin formue placeret i danske kontorejendomme.

Det siger KLP's topchef Sverre Thornes i et interview med FinansWatch i Norge.

Han fremhæver, at selskabet har en så høj soliditet, at man kan tåle et nul i afkast i fem år, uden at det vil gå ud over pensionsopsparerne.

"Vi forsøger at sprede vores investeringer, så vi ikke lægger alle æggene i én kurv. Vi spreder os på aktier, ejendomme og rentebærende investeringer i både ind- og udland, og i forskellige segmenter," siger Sverre Thornes til mediet.

KLP købte i 2019 kontorejendomme på Amager og i Carlsberg Byen, hvilket fik mæglerfirmaet Nordicals til at udråbe KLP som den største investor i Danmark i 2019.

Deloitte-hovedkontor solgt i milliardhandel

Pensionskasse køber Simcorp-domicil i milliardhandel

Pensionskasse investerer for over 700 mio. kr. i Carlsberg Byen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også