Ørestad bliver hjemsted for ambassade

Den norske pensionskasse KLP får den filippinske ambassade som lejer i kontorejendom på 33.000 kvm.
Fra venstre mod højre ses Martin Østengaard, Julia Berger og Monica Hammer alle fra Colliers, ambassadør Leo M. Herrera-Lim samt Søren Risager og Stig Fermi-Erichsen fra KLP Danmark. | Foto: PR / Colliers
Fra venstre mod højre ses Martin Østengaard, Julia Berger og Monica Hammer alle fra Colliers, ambassadør Leo M. Herrera-Lim samt Søren Risager og Stig Fermi-Erichsen fra KLP Danmark. | Foto: PR / Colliers

Det norske pensionsselskab KLP kan annoncere, at noget så fornemt som en ambassade rykker ind i et af dets kontorer i Danmark.

Det er den filippinske ambassade med 15 medarbejdere, som flytter ind i det 33.000 kvm store kontorhus på Arne Jacobsens Allé i Ørestad på Amager i København, fremgår det af en pressemeddelelse.

Ambassaden har i alt lejet 750 kvm for et ukendt beløb.

Som oftest vil ambassaderne helst ligge i København K eller i Nordsjælland, hvor man er tættere på magtens centrum, det danske udenrigsministerium og andre landes ambassader og konsulater.

"Der er mange virksomheder, der gerne vil bo helt inde i centrum, men der kan det være svært at finde moderne lokaler, ligesom infrastrukturen i sidste ende kan blive en udfordring, særligt for de virksomheder, der har mange udenlandske kunder," udtaler Martin Østengaard, erhvervsmægler hos Colliers, i meddelelsen.

KLP er med Hoffmann som entreprenør i gang med at opføre et andet kontorhus på Kay Fiskers Plads i Ørestad.

Spekulativt erhvervsbyggeri vinder indpas

Unikke koncepter skal trække lejere til 65.000 kvm spekulativt byggeri i Ørestad

Tour de spekulationsbyggeri: Seks store ejendomsinvesteringer skiller sig ud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også