Skanska investerer 160 mio. kr. i boligprojekt i Nordsjælland

I samarbejde med en lokal entreprenør skal svenske Skanska bygge 106 nye boliger i Hillerød.
Boligerne i det nye Kejserhaven er tegnet af Årstiderne Arkitekter. | Foto: PR / Skanska
Boligerne i det nye Kejserhaven er tegnet af Årstiderne Arkitekter. | Foto: PR / Skanska

Den svenske entreprenør og ejendomsudvikler Skanska investerer 160 mio. kr. i et boligprojekt i nordsjællandske Hillerød.

Under navnet Kejserhavnen skal der bygges 106 nye lejligheder, skriver Skanska i en pressemeddelelse.

Med boliger på to-fem værelser bliver målgruppen for projektet alt fra unge familier til seniorer. Byggeriet lover en bæredygtig profil med grønt tag og solpaneler samt tegl, der genbruges.

Boligprojektet går i gang nu, og Skanska regner med, at boligerne står klar i 2021. De skal bygges i samarbejde med den lokale entreprenør HHM, fremgår det.

De seneste fem år har Skanska udviklet og solgt over 900 lejligheder i København og omegn.

Senest indgik selskabet et større samarbejde med det københavnske almene boligselskab KAB, hvor parterne har planer om at bygge 500 boliger i den nye bydel Kløverkvarteret på Amager.

Det byggeri afhænger dog af kommuneplanen i hovedstaden, der skal godkendes 12. december.

KAB og Skanska vil bygge 500 boliger på Amager

Skanska udlejer 9250 kvm i nyt kontorkompleks

Skanska overrasker positivt efter første halvår

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også