Ejendomsbranchen vil investere grønt – men lejerne må til lommerne
Der er en ordentlig grøn luns at hente ved at energirenovere danske bygninger, der samlet set står for 40 pct. af energiforbruget i Danmark. Ejendomsselskaberne er klar med penge, hvis politikerne løsner loven, så investeringerne kan resultere i huslejestigninger, siger Jannick Nytoft, der er adm. direktør Ejendomdanmark.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har meldt ud, at regeringen vil mødes med erhvervslivet branche for branche for at udarbejde såkaldte klimakontrakter, der tilsammen skal indgå i regeringens klimaplan. Derfor har Watch Medier spurgt Ejendomdanmark og en række andre interesseorganisationer om, hvilke krav og ønsker de bringer med til bordet.
"Det er temmelig oplagt, hvis man vil tage så stort et spring i energieffektivitet for at reducere CO2-udslippet mærkbart, så er man også nødt til at se på, hvordan den eksisterende boligregulering ud. Som den er nu, hæmmer den i høj grad energiinvesteringerne," siger Jannick Nytoft.
Derfor er en ændring af boligreguleringen det absolut vigtigste ønske, som Ejendomdanmark tager med, hvis Mette Frederiksen inviterer til et møde om en klimakontrakt med ejendomsselskaberne.
Grønnere boligregulering
Jannick Nytoft mener, at der er det, han kalder et "paradoksproblem" i boligreguleringen, fordi stramme regler for, hvor meget husleje må stige, ifølge Ejendomdanmark gør det mindre attraktivt for ejerne at investere i energirenovering.
"Du kan sagtens som ejer gå ind at investere en masse penge for på den måde at få ressourceforbruget ned i ejendommen. Men udfordringen er bare, at det næsten er umuligt reelt at kræve en højere leje. Også selvom forbruget for beboerne i ejendommen falder," siger Jannick Nytoft.
Hvorfor er det lejerne og ikke selskaberne, der skal betale for den grønne omstilling?
"Det selvfølgelig i høj grad ejendomsejerne, der skal komme med investeringerne, men det nytter ikke noget, at man har en forventning om, at der skal investeres en masse mia. kr., hvis man ikke også får mulighed for nogle finansieringsmodeller, hvor man kan få nogle af sine penge tilbage."
I en rundspørge, som Ejendomdanmark lavede blandt sine medlemmer i foråret, svarede 65 pct., at de reelt ikke har noget økonomisk incitament til at investere i energirenovering.
Det dur ikke, mener Jannick Nytoft, for de private ejendomsinvestorer skal aktiveres, hvis der for alvor skal rykkes på den bæredygtige dagsorden i den danske bygningsmasse.
"Der er også offentlige penge, der kan være relevante, men helt grundlæggende kræver det, at man går ind og laver en incitamentsstruktur, hvor det bliver relevant og attraktivt for private at investere i den grønne omstilling," siger Jannick Nytoft.
Regeringen vil inden jul lave en klimalov for at binde politikerne til at mindske udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. Når klimaloven er lavet, vil statsministeren lave klimakontrakter med de store brancher og komme med en klimahandlingsplan, der skal sikre, at den grønne målsætning rent faktisk bliver indfriet.
Watch Medier har spurgt Statsministeriet om, hvilke brancher der konkret bliver inviteret til at lave klimakontrakter med regeringen, og hvornår møderne går i gang. Men Statsministeriet er ikke vendt tilbage med svar inden redaktionens deadline.
(Denne artikel er lavet i samarbejde mellem EjendomsWatch og de 12 andre nichemedier, der er en del af Watch Medier.)
Klumme: Fremtidens erhvervsområde er både grønt og bi-venligt
Glæde i byggeriet over grønne pensions-milliarder: "Et skub til hele branchen"
Boligminister kalder det "en bunden opgave" at få bygninger i spil i grøn omstilling
