Klumme: Fremtidens erhvervsområde er både grønt og bi-venligt

På fireårsdagen for FN's verdensmål må virksomhederne ikke glemme at starte i deres egen baghave i deres jagt på at opfylde målene, skriver Thomas Fog, divisionsdirektør i Coor, i denne klumme. Bistader og krydderurter på virksomhedernes grønne områder er et sted at starte, mener han.
Thomas Fog, divisionsdirektør i Coor, der med 8900 ansatte udfører ejendomsservice og mere strategisk facility management i hele Norden. | Foto: PR / Coor
Thomas Fog, divisionsdirektør i Coor, der med 8900 ansatte udfører ejendomsservice og mere strategisk facility management i hele Norden. | Foto: PR / Coor
Af Thomas Fog, divisionsdirektør i Coor Property

Det er åbenlyst for enhver: Verdensmålene er kommet for at blive, og i dag, når de fylder fire år, er det passende at gøre status på, hvor vi er med dem i Danmark. Forvent ikke, at jeg kan redegøre for al udvikling af klima-hotte emner. Til gengæld vil jeg gerne slå et slag for, at vi ser på verdensmålene gennem egne briller og ud af egen hoveddør i Danmarks virksomheder.

En grøn virksomhed starter nemlig med det sted og de bygninger, som en virksomhed ejer. Til dagligt hjælper vi mange af vores kunder med at sørge for, at deres bygninger, ventilationsanlæg m.m. bliver vedligeholdt. Den forskel er vi som virksomhed glade for at gøre, fordi den blandt andet er klimavenlig: Hvis anlæg og bygning bliver passet korrekt, bruger den mindre energi. Heldigvis er mange virksomheder også rigtig langt på dette område.

Men vi kan gøre så meget mere end det. Vi kan skabe grønne områder omkring virksomheden, hvor krydderurterne kan bruges i køkkenet. Vi kan plante bi-venlige blomster, opsætte bistader og høste honning og køre i el-biler. Vi kan dermed forandre oplevelsen af, hvad en virksomhed er, og hvad den kan gøre for både dens medarbejdere, kunder – og for verdens biodiversitet.

Min opfordring på fødselsdagen er derfor følgende: Se ud af døren – og lad jer inspirere til, at fremtidens bygninger og arealer bliver grønne og biodiverse. Der er masser af muligheder derude.

Udbyder af ejendomsservice efter opkøb til 220 mio. kr: "Vi vil være nummer 1 eller 2"

Svensk selskab vinder ejendomsservice for Københavns Kommune 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også