Medie: Banker spænder ben for salg af Babysam-kæde

Én eller flere potentielle købere har vist interesse for at købe kæden med 30 butikker, men banker har sat en kæp i hjulet, erfarer Børsen.
Et salg af Babysam-kæden møder ifølge Børsen modstand. | Foto: Joachim Ladefoged/Jyllands-Posten.
Et salg af Babysam-kæden møder ifølge Børsen modstand. | Foto: Joachim Ladefoged/Jyllands-Posten.

De dystre udsigter for detailbranchen, der især skyldes øget e-handel, får bankerne til at tvivle på butikskædernes fremtid, og det går nu ud over Babysam.

Det skriver Børsen, der erfarer fra anonyme kilder, at én eller flere potentielle købere har vist interesse for at overtage Babysam med 30 butikker, som kapitalfondene Polaris og AAC Capital gennem længere tid har forsøgt at sælge.

Men de potentielle køberes bankforbindelser har afvist at finansiere en handel baseret på en vurdering af, at risikoen er for høj, skriver Børsen.

"Generelt set på detailbranchen er bankerne relativt forsigtige med at støtte med finansiering," siger Niels Worning, kapitalfondenes ansvarlige for investeringen i Babysam, til avisen. Polaris vil ikke forholde sig konkret til oplysningerne.

Det er blandt andet EQT-ejede Top-Toys konkurs i december 2018, hvor både Danske Bank og Nordea står til at tabe større millionbeløb, der skræmmer bankerne, skriver Børsen.

Avisen har forelagt oplysningerne fra Danske Bank, som ikke har nogen kommentarer. I Nordea ønsker man ikke at udtale sig om konkrete virksomheder eller brancher, men Peder Bach, chef for storkunder i Nordea Danmark, siger, at de følger nøje med i udviklingen.

Over 3000 butikker er lukket på 10 år – danskerne køber online 

Babysam vil udfylde tomrum efter Fætter BR 

Babysam-direktør øjner plads til 10 nye butikker  

Kapitalfond gør klar til at sælge Babysam-kæden  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også