EjendomsWatch

Blackstone får grønt lys til omstridt projekt

Københavns Kommune har givet den amerikanske kapitalfond tilladelse til at omdanne de historiske atelierer i kunstnerhuset Holckenhus over for Tivoli i København til eksklusive lejligheder.

København set fra Rådhustårnet. Foto: Jens Dresling/Politiken

Den amerikanske kapitalfond Blackstone har fået grønt lys til at renovere kunstnerhuset Holckenhus, skriver Jyllands-Posten.

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har således givet Blackstone tilladelse til at ombygge de historiske atelierer, selv om beboerforeningen Holckenhus har kæmpet mod kapitalfondens planer om at omdanne ateliererne til otte luksuslejligheder og to atelierfællesskaber.

Kun Dansk Folkepartis Finn Rudaizky stemte torsdag for at trække håndbremsen til det omdiskuterede projekt.

Skæbnen for den over 130 år gamle ejendom på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Stormgade over for Tivoli i København har været et omdiskuteret emne, siden Blackstone sidste år købte ejendommen for et trecifret millionbeløb. Beboerne har blandt andet anmodet om at fredet bygningen.

"Desværre må vi erkende, at der ikke er noget, vi kan gøre. Vi er ikke magtfuldkomne, og denne sag viser med al tydelighed, at vi skal have bedre redskaber, og at landspolitikerne skal på banen, så en sag som denne ikke gentager sig," skrev Socialdemokratiets medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Marcus Vesterager, ifølge avisen bagefter på Facebook.

I en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten lyder det således fra Blackstones danske samarbejdspartner 360 North:

"Der er truffet en afgørelse, og vi vil nu se nærmere på udformningen af tilladelsen og de rammer der er udstukket af Københavns kommune, for at sikre det bedst mulige resultat."

Blackstone-handel skaber røre i kulturkredse

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier