Lukkede Kiwi-butikker spøger hos Salling Group

Salling Group hænger stadig på flere forhenværende Kiwi-butikker, som koncernen overtog i 2017. En stor del er konverteret til Netto-butikker, men koncernen står endnu med otte tomme butikker.
Otte tidligere Kiwi-butikker står tomme. | Foto: Carsten Andreasen.
Otte tidligere Kiwi-butikker står tomme. | Foto: Carsten Andreasen.
AF JEPPE THOLSTRUP BACH

I foråret 2017 traf Dagrofa-koncernen, der blandt andet har Meny-kæden, en beslutning om at lukke samtlige Kiwi-supermarkeder i Danmark. I juni samme år meldte Salling Group sig klar til at overtage 81 butikker af den lukkede kæde.

Siden da er det blevet til blandt andet 44 nye Netto-butikker i de tidligere Kiwi-lokaler. Men Salling sidder fortsat med huslejen for otte tomme butikker.

Det skriver Dansk Handelsblad.

Den årlige leje for de forladte butikker ligger omkring 3 mio. kr., lyder det. Det har dog ikke en alvorlig indflydelse på forretningen, siger Anders Hagh, finansdirektør i Salling Group.

"Vi har selvfølgelig en proces med at få afhændet de tomme lejemål, der er, og vi har faktisk også i 2018 åbnet nogle af dem som butikker, hvor vi havde forventet at afhænde dem. Så det er en løbende proces, som stadig pågår," siger han i forbindelse med fremlæggelsen af årets regnskab ifølge Dansk Handelsblad.

En række af de gamle Kiwi-butikker er udover Netto blevet til blandt andet Spar, Meny og Rema 1000.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Detail-topchef vil åbne 100 nye discountbutikker over 10 år

Discountkæder blæser til angreb – er der plads til dem alle?

Dansk Supermarked overtager 81 Kiwi-lejemål 

Fætter BR solgt til Salling Group – ingen butikker følger med 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også