Københavnsk selskab køber fredet ejendom i Helsingør

En 1700 kvm stor ejendom ved Helsingør Station er solgt, oplyser Lintrup & Norgart, der har stået for salget af den fredede ejendom.
Ejendommen på Jernbanevej 7 i Helsingør er solgt. | Foto: PR/Lintrup & Norgart.
Ejendommen på Jernbanevej 7 i Helsingør er solgt. | Foto: PR/Lintrup & Norgart.

Det københavnske ejendomsselskab 2L Ejendomme har købt ejendommen på Jernbanevej 7 ved Helsingør Station.

Det oplyser Lintrup & Norgart, der har været mægler på handlen, i en pressemeddelelse.

"Vi er glade for at have købt Jernbanevej 7, som passer ind i vores strategi med at købe attraktive ejendomme i Storkøbenhavn – helst med en historie, der også skaber identitet og glæde for lejere og beboere. Endelig har vi selv en detailbaggrund og ved, hvor vigtigt det er med god beliggenhed. Bygningen ligger så godt, at det faktisk er vigtigere for os, end at der var lejekontrakter for alle kvadratmeter," udtaler Lau Kristensen, medejer af 2L Ejendomme, i meddelelsen.

Der er tale om en fredet erhvervsejendom på 1700 kvm, der indeholder en Fakta i stueetagen og et sprogcenter på de to øvre etager.

Sælger er Ole Peder Bredtoft, som bl.a. ejer Ejendomsselskabet Nordsjælland og Ejendomsselskabet Vedbæk.

"Bygningen blev sat til salg, fordi vi i familien har valgt at fokusere på ejendomme i København som led i et generationsskifte. Jeg har haft ejendomme i over 30 år og valgte Lintrup & Norgart, som jeg også tidligere har samarbejdet med," udtaler han i meddelelsen.

Handelsprisen fremgår ikke af meddelelsen, men bygningen er tidligere blevet solgt på tvangsauktion i 2010 for 15,4 mio. kr., viser en søgning i virksomhedsregistret.

EjendomsWatch har været i kontakt med både Lintrup & Norgart og Ole Peder Bredtoft, der ikke ønsker at kommentere yderligere på sagen.

Overdragelsen af ejendommen oplevede forsinkelse, da ledelsen i Lintrup & Norgart opdagede, at bygningen ikke var godkendt til undervisningsformål, på trods af, at der i flere år havde ligget et sprogcenter, oplyser mæglerfirmaet.

Det er onsdag kl. 10.30 ikke lykkedes EjendomsWatch at komme i kontakt med køber.

2L Ejendomme, der blev stiftet i 2000, er ejet af Lau Henrik Sloth Kristensen og Lars-Erik Houmann Christensen, fremgår det af virksomhedsregistret. Selskabet ejer en række ejendomme hovedsageligt i hovedstadsområdet.

Tidligere Nordicom-topchef sælger ud i Helsingør for et tocifret millionbeløb

Planer om 850 yderligere boliger ved Helsingør

Nordsjællandsk konkursbyggeri finder ny ejer efter tre måneders søgen

Freja Ejendomme sælger hospitalsgrund i Helsingør

Konkursbo overlader ejendom til Stensdal Group 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også