By & Havn forudser mangel på boligbyggeretter de næste fire til fem år

By & Havn har både i 2017 og 2018 solgt jord for mere end 1 mia. kr. til byggerier, men det kan give udfordringer med pipelinen i fremtiden, skriver Børsen.
Anne Skovbro, adm. direktør for By & Havn. | Foto: PR.
Anne Skovbro, adm. direktør for By & Havn. | Foto: PR.

Både i 2017 og 2018 solgte Københavns udviklingsselskab By & Havn byggegrunde for mere end 1 mia. kr., men nu er det ved at slippe op med ledige arealer.

Det skriver Børsen, der har fået indsigt i By & Havns 2018-regnskab.

"Vi har haft et godt år og forventer også stigende salg og drfitsindtjening i de kommende år, men vi kan se, at vi har en pipeline-udfordring. Vi har ikke særlig mange boligbyggeretter i de næste fire til fem år, som vi ser ind i. Vi er blandt andet nødt til at afvente de næste faser i Nordhavn, hvor en containerterminal blandt andet skal flyttes før byggeriet kan komme videre," siger Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn, til avisen.

De eneste områder, der kan gøres klar, er de områder, som Københavns Kommune forventer at overdrage til By & Havn som erstatning for det omdiskuterede Ørestad Fælled Kvarter, hvor naturinteresserede borgere fik forhindret byggeri i 2017.

Foruden milliarden fra solgte byggegrunde, har By & Havn indgået aftaler, hvor overtagelse af ejendomme er aftalt til at ske senere, samt betingede aftaler i de kommende år på i alt 1,4 mia. kr. Året har skabt en gældsafvikling på 941 mio. kr.

Nettoomsætningen, der ikke indebærer grundsalg, endte på 485 mio. kr. mod 452 mio. kr. i 2017. Nettoomsætningen består af indtægter fra udlejning, havnedrift, parkering og modtagelse af jord til opfyldning, skriver Børsen.

Københavns Kommune indgår aftale om byggeri på Amager Fælled

By & Havn-direktør: Vi sætter salgsrekord i 2018

Grøn koalition lurer på at spænde ben for milliardbyggeri i Ørestad

By & Havn sætter gang i konkurrence om Amager Fælled-kvarteret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også