Mægler: Flere koreanske investorer kigger mod Danmark

Ejendomsinvestorer fra Korea er i stigende grad begyndt at handle på de nordeuropæiske markeder, og Danmark er en af destinationerne for investeringerne. Før jul røg Novo-ejendomme på koreanske hænder.
I fremtiden kan det tyde på større interegeren mellem sydkoreansk og dansk ejendomshandel. | Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
I fremtiden kan det tyde på større interegeren mellem sydkoreansk og dansk ejendomshandel. | Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix

Udenlandske investorer er ikke noget nyt for Europa og Danmark, men de er begyndt at komme fra flere forskellige steder.

I 2018 blev der investeret adskillige milliarder af koreansk kapital i det europæiske ejendomsmarked, særligt i kontorer, som dækker over 90 pct. af deres investeringer, skriver Cushman & Wakefield Red i en pressemeddelelse.

Koreanske investorer investerede ca. 51 mia. kr. i Europa sidste år.

Nordeuropa og Danmark har også oplevet en del af de penge. Det sydkoreanske AIP Asset Management gik i 2018 ind på det danske marked, hvor de købte en kontorejendom i Søborg til 1,5 mia. kr. med Novo Nordisk som lejer.

CBRE jagter danske opkøb for 1,5 mia. kr. for sydkoreansk investor 

"Allerede for to år siden besøgte en af de største Sydkoreanske investorerne København med henblik på at afdække investeringsmuligheder, men idet de alene ville foretage investeringer på over 1 mia. ad gangen, vurderede de, at det danske marked var for illikvidt. Men særligt det stabile politiske miljø, den generelle økonomiske vækst samt den lave finansieringsrente via det danske realkreditsystem er faktorer, som tiltaler de Sydkoreanske investorer," udtaler Nicholas Thurø, Managing Partner hos Cushman & Wakefield Red i pressemeddelelsen.

Cushman & Wakefield Red skriver i pressemeddelelsen, at de forventer en yderligere stigning i sydkoreanske investering i Danmark i 2019.

"Under forudsætning af, at ingen betydelig makroøkonomisk begivenhed påvirker ejendomsmarkederne og den nuværende kurssikring negativt, er vi overbeviste om, at den koreanske kapitalbølge vil fortsætte i år og at vi vil se flere koreanske transaktioner i Norden," udtaler Nicholas Thurø i pressemeddelelsen.

Selvom de koreanske ejendomsinvestorer er en ny tendens i Europa, har de længe været aktive uden for Asien og har investeret i USA og Australien.

Ny Red-analyse: Tre investorer dominerede det danske ejendomsmarked i 2018

Heimstaden: Indgreb mod moderniseringer skærer fem procent af ejendomsværdierne 

Tysk investor i dansk comeback – køber kommende EY-domicil 

Newsec-analyse: Danmark trives, mens andre kæmper 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også