Mikael Goldschmidt takker nej til at investere i København

Ejendomsinvestor Mikael Goldschmidt mener, at København er blevet for dyr at investere i på grund af de mange internationale investorer, der presser priserne op. Han har samtidig svært ved at se, at markedet vil opleve en nye krise som i 2008.
Mikael Goldschmidt. | Foto: Jyllands-Posten/Peter Nørby
Mikael Goldschmidt. | Foto: Jyllands-Posten/Peter Nørby

Den mangeårige ejendomsinvestor Mikael Goldschmidt vil ikke længere investere i hovedstaden. De mange internationale investorer har gjort, at København er blevet for dyr, siger han i et interview med Estate Magasin.

Investorerne bliver, ifølge Goldschimdt, tiltrukket af en god økonomi og politisk stabilitet. Dog ser han også bekymrende tendenser i forhold til de mange meget kortsigtede investeringer, der sker i hovedstaden. Alligevel ønsker han ikke at sælge ud af sine ejendomme, da han ikke ser en krise for sig i stil med den i 2008.

"Som jeg ser det, taler vi slet ikke om en krise som den i september 2008. For det første har den finansielle sektor taget ved lære og er ikke så eksponeret som dengang. Men internationale påvirkninger som den uafklarede brexit-situation, en potentiel eskalerende handelskrig og det faktum, at gamle venner ikke længere nødvendigvis er venner i kombination med, at den økonomiske udvikling i Kina er ved at tabe fart, det er det, der gør, at jeg har det bedst med at sove med støvlerne på," siger Mikael Goldschmidt til magasinet.

Goldschmidt siger, at han vil fortsætte med at investere, men vil have sit fokus uden for hovedstaden, hvor han forventer et højere afkast, end i indre København. Den næste investering drejer sig om 40 matrikler i Hillerød, han købte for 10 år siden.

Goldschmidts isenkræmmerkæde må bede om økonomisk hjælp

Goldschmidt skyder projekt til 4 mia. kr. i gang 

Goldschmidt: "Jeg kommer sgu aldrig til at gå på pension"

Goldschmidt udskifter bestyrelsen i sin isenkræmmerkæde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også