Prime Office: Pensionskasser burde sætte 20-30 procent af formuen i ejendomme

Manden bag ejendomsselskabet Prime Office mener, at pensionsselskaber bør investere mere i ejendomme og mindre i aktier og obligationer, og så undrer han sig over, at danske pensionskasser vil investere i kinesiske ejendomme i stedet for europæiske.
Tyske Hamburg er blandt de byer, hvor Prime Office er aktiv. | Foto: PR.
Tyske Hamburg er blandt de byer, hvor Prime Office er aktiv. | Foto: PR.

Ifølge tidligere Arla-chef Mogens Vinther Møller, der siden 2005 har investeret i ejendomme gennem sit selskab, det børsnoterede Prime Office, bør pensionsselskaberne øge investeringerne i ejendomme til 20-30 pct. af deres formue.

Det skriver Børsen.

"Hvis 2018 havde været en eksamen i 'langsigtet og sikkert afkast', ville de fleste pensionsbosser da været dumpet! Det er betænkeligt, at pensionskasser og andre udbydere af investeringstilbud først nu får øjnene op for, at ejendomme er en af de bedste investeringer, der findes," siger Mogens Vinther Møller til avisen.

Prime Office investerer udelukkende i ejendomme og udelukkende i Tyskland, hvor kvadratmeterpriserne er lavere end i Danmark, og det er muligt at sikre sig et højt afkast til en lav risiko, fremgår det.

I de foregående fem regnskabsår siden 2013 har Prime Office tjent sammenlagt over 500 mio. kr. på bundlinjen til sine godt 600 aktionærer, og regnskabsåret 2018 vil give yderligere mellem 140 og 167 mio. kr., meddelte selskabet 9. januar.

I dag har pensionskasser typisk 5-10 pct. af formuen i ejendomme, men ejendomsinvestering er misforstået og er ifølge Prime Offices topchef ikke værdsat som en sikker og risikoresistent aktivtype.

Det er dog ikke alle slags ejendomsinvesteringer, der er en god idé, mener Mogens Vinther Møller, der undrer sig over, at pensionsselskaber vil satse på Kinas ejendomsmarked som alternativ til skuffende aktieudsigter.

Et af de bedste råd, han selv har fået, er, at man skal vide noget om det, man investerer i, siger han til Børsen.

Og Morgens Vinther Møller stiller spørgsmålstegn ved, hvor meget danske pensionsselskaber ved om Kina.

Prime Office ejer bolig- og erhvervsejendomme for 2,43 mia. kr. i Nordtyskland, og selskabets portefølje er fordelt på cirka tre fjerdedele boliger og en fjerdedel kontor- og erhvervsejendomme.

PFA slår hul på Hongkongs ejendomsmarked med milliardopkøb

Prime Office skruer op for værdien af sine ejendomme

Pensionskasse henter ejendomsdirektør hos PFA: "Han får sin sag for"

Opkøb løfter indtægterne hos Prime Office

Private investorer må se langt efter børsnoterede ejendomsselskaber i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også