Prime Office skruer op for værdien af sine ejendomme

Det børsnoterede ejendomsselskab opjusterer resultatforventningerne for hele året, da beholdningen af tyske ejendomme har højere værdi end hidtil vurderet.
Tyske Hamburg er blandt de byer, hvor Prime Office er aktiv. | Foto: PR
Tyske Hamburg er blandt de byer, hvor Prime Office er aktiv. | Foto: PR
AF RITZAU FINANS

Høj efterspørgsel på boligejendomme i Tyskland har fået Prime Office til at skrue op for værdien af selskabets portefølje.

Ejendomsselskabet, der ejer bolig- og erhvervsejendomme for 2,43 mia. kr. i Nordtyskland, regner med at lægge 80 til 100 mio. kr. til bøgerne i en skrivebordsmanøvre i forbindelse med årsregnskabet for 2018.

Det fortæller Prime Office onsdag morgen.

"De tyske valuarer gør opmærksom på en række forhold, der sammen med selskabets egne interne beregninger, medfører at selskabets bestyrelse har taget beslutning om at opjustere værdien af selskabets investeringsejendomme," lyder meldingen.

Specifikt drejer det sig om, at der i det nuværende lavrentemiljø på finansmarkeder er opstået en større efterspørgsel efter investeringsejendomme som dem, Prime Office sidder på.

"Med en stigende husleje i sidste kvartal, både for bolig- og erhvervsejendomme, og et positivt investeringsmarked i Hamburg, har selskabet derfor besluttet at opjustere værdien af selskabets investeringsejendomme," lyder det fra Prime Office.

Driften kører som ventet for selskabet, så forventningen til resultatet før skat og værdireguleringer i 2018 er fortsat et overskud på mellem 60 og 67 mio. kr., oplyser Prime Office.

Men regner man værdireguleringer med, vil resultatet før skat på grund af justeringerne formentlig lande på 140 til 167 mio. kr.

Prime Offices portefølje er fordelt på cirka tre fjerdedele boliger og en fjerdedel kontor- og erhvervsejendomme.

Opkøb løfter indtægterne hos Prime Office

Prime Office præciserer sine forventninger

Opkøb hos Prime Office giver fremgang på top- og bundlinje 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også