By & Havn vil omdanne Ørsted-kraftværk til museum

Svanemølleværket i Københavns Nordhavn kan i fremtiden komme til at huse Danmarks Tekniske Museum. Grundejeren By & Havn sætter gang i de undersøgelser, der skal vise, om det er muligt at flytte museet til Nordhavn.
Ørsted flytter fra Svanemølleværket i Nordhavn i 2023. | Foto: Ritzau Scanpix/Ricky John Molloy.
Ørsted flytter fra Svanemølleværket i Nordhavn i 2023. | Foto: Ritzau Scanpix/Ricky John Molloy.

Ørsted forlader lejemålet Svanemølleværket i Københavns Nordhavn før tid i 2023, så ejeren By & Havn kan vurdere bygningens muligheder for at gøre plads til Danmarks Tekniske Museum, som i dag ligger i Helsingør.

Det skriver udviklingsselskabet By & Havn i en pressemeddelelse.

"Svanemølleværket er en ikonisk bygning, som jeg håber kan blive åbnet for offentligheden. Med sin tætte kontakt til byens industrihistorie og beliggenhed tæt på de nye bykvarterer og vandet giver det mulighed for at skabe nyt liv i området. Nu laver vi først en tilbundsgående undersøgelse af mulighederne for at kunne rumme Danmarks Tekniske Museum, og så håber vi, at det kan lade sig gøre," siger Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn, i meddelelsen.

Danmarks Tekniske Museum ser gode muligheder i at flytte museet fra Helsingør til kraftværket i Nordhavn.

"Der er ingen tvivl om, at Svanemølleværket ville være en fantastisk beliggenhed for Danmark Tekniske Museum, og vi ser frem til at få undersøgt muligheden for, at museet levende kan præsentere én sammenhængende historie om teknologi, industri og videnskab som grundlaget for det moderne, højteknologiske samfund," siger Jørgen Lindegaard, formand for Danmarks Tekniske Museum, i medddelelsen.

Han tilføjer, at museet har været glad for beliggenheden i Helsingør, men at muligheden for at flytte ind i Svanemølleværket er for god til ikke at blive undersøgt.

Overborgmester: "Et fantastisk kulturelt tilbud"

Københavns overborgmester Frank Jensen glæder sig over muligheden for at kunne flytte endnu en kulturattraktion ind i byen.

"Teknisk Museum i Svanemølleværket vil tilføre København og Nordhavn et fantastisk kulturelt tilbud i en enestående bygning med en flot beliggenhed. Det vil give unge og gamle københavnere en mulighed for at gå i fodsporene på H.C. Ørsted, Niels Bohr og de mange andre internationalt berømte videnskabsmænd, som Danmark kan være stolte over," siger han i meddelelsen.

Hos Dansk Industri, som har deltaget i arbejdet for at få undersøgt mulighederne for at flytte museet til Svanemølleværket, ser man også gode muligheder i projektet.

"Danske virksomheder er dybt afhængige af medarbejdere med interesse og evner inden for teknik og naturvidenskab. Det gælder både dygtige faglærte og kandidater. Vi tror på, at et levende teknisk museum i de unikke rammer i Svanemølleværket kan være med til at inspirere endnu flere børn og unge til at gå den vej," siger Thomas Bustrup, driftsleder og direktør i Dansk Industri, i meddelelsen.

Karsten Dybvad, tidligere adm. direktør i Dansk Industri, er udpeget som formand for den erhvervsdrirvende fond, der blev stiftet i forbindelse med undersøgelserne af kraftværket.

Varmeproduktionen erstattes

Ørsted leverer i dag fjernvarme til de københavnske forsyningsselskaber CTR og Hofor fra Svanemølleværket.

Derfor skal der etableres ny varmeproduktionskapacitet som erstatning for produktionen på Svanemølleværket. Den præcise størrelse og placering er dog ikke lagt fast.

"Vi har imødekommet et ønske fra By & Havn om at forlade vores lejemål tidligere end planlagt, fordi vi synes, det giver god mening, at en ikonisk bygning som Svanemølleværket i fremtiden kan bruges til bl.a. kulturelle formål til glæde for både københavnere og turister. Samtidig indgår vi en aftale med CTR og Hofor, der sikrer varmeproduktionen i området," siger Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i Ørsted, i meddelelsen.

CTR og Hofor ønsker i forbindelse med Ørsteds flytning fra Svanemølleværket at etablere deres eget varmeproduktionsanlæg og selv stå for varmeproduktionen, fremgår det.

Aftalen mellem By & Havn og Ørsted er bl.a. betinget af, at en ny lokalplan for området bliver godkendt.

Danmarks Tekniske Museum vil klunne flytte til Svanemølleværket efter 2023, hvor Ørsted forlader værket.

By & Havn sætter fire grunde til salg i Nordhavn

By & Havn-topchef: "Det bæredygtige fokus vil for alvor få fodfæste i byggebranchen"

Københavns Nordhavn skal have Danmarks største kulturhus

Nyt boligbyggeri til trecifret millionbeløb på vej i Nordhavn 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også