By & Havn sætter fire grunde til salg i Nordhavn

Byggemuligheder til erhvervsformål på i alt 32.300 etagemeter er sat til salg af udviklingsselskabet i den københavnske bydel.
De udbudte byggefelter i Århusgadekvarteret ligger blandt andet tæt på S-togsstationen i Nordhavn. | Foto: Ritzau Scanpix/Nikolai Linares.
De udbudte byggefelter i Århusgadekvarteret ligger blandt andet tæt på S-togsstationen i Nordhavn. | Foto: Ritzau Scanpix/Nikolai Linares.

Udviklingsselskabet By & Havn har sat fire erhvervsgrunde til salg i Nordhavn i København.

Det drejer sig om to byggefelter i den vestlige del af Århusgadekvarteret, som sælges samlet, samt to grunde på Trælastholmen, skriver By & Havn i en pressemeddelelse.

Sammenlagt er der tale om byggemuligheder på i alt 32.300 etagemeter til erhvervsformål, og udviklingsselskabet, der er ejet med 95 pct. af Københavns Kommune, ser nu frem til at modtage interessetilkendegivelser fra potentielle investorer.

"Ved at udbyde byggefelterne på denne måde sikrer vi os, at de byggerier, der kommer i fremtiden, overholder en række kriterier, heriblandt at det er et arkitektonisk ambitiøst idéoplæg. Vi ser frem til at få en lang række spændende forslag til, hvordan disse erhvervsfelter kan se ud i fremtiden," siger Michael Soetmann, udviklings- og salgsdirektør i By & Havn, i meddelelsen.

Byggefelterne i Århusgadekvarteret, der udbydes samlet med et etageareal på i alt 8000 kvm, ligger med "stor synlighed" fra Nordhavns S-togsstation og tæt på den kommende Nordhavn metrostation, der åbner i 2020.

EJW Erhvervsgrunde Nordhavn By & Havn.jpg 

De to byggefelter på Trælastholmen, som kommer til at ligge tæt på den kommende Orientkaj metrostation er på henholdsvis 10.000 og 14.300 etagemeter.

Der stilles krav om, at byggerierne bæredygtihedscertificeres til minimum guld efter DGNB-standarden. Fristen for at indsende bud er den 1. marts 2019, fremgår det.

By & Havn beklager uenighed mellem Jeudan og PWC om nyt domicil

By & Havn-topchef: "Det bæredygtige fokus vil for alvor få fodfæste i byggebranchen"

Københavns Nordhavn skal have Danmarks største kulturhus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også