TK Development løfter bundlinjen, men tab i Køge skræmmer

Projektudvikleren fastholder prognosen for hele året efter årets første ni måneder.
Foto: PR-visualisering
Foto: PR-visualisering
AF RITZAU FINANS

TK Development har i årets tredje kvartal løftet sin bundlinje, så den nu viser et overskud på 9,5 mio. kr. Samme kvartal sidste år viste den et tab på 403 mio. kr., hvilket dog skyldes en stor nedskrivning som følge af en ny strategi.

Det fremgår af selskabets regnskab for kvartalet, der er fremlagt onsdag eftermiddag.

For årets første ni måneder har ejendomsudviklingsselskabets resultat før skat været et tab på 21,1 mio. kr., hvilket ventes at være løftet til et resultat på 0 til 10 mio. kr. ved regnskabsårets udgang, da selskabet fastholder sine forventninger.

Det samlede resultat er blandt andet blevet negativt påvirket af et tab på 50 mio. kr. vedrørende projektet Strædet i Køge. Projektet har således givet store udfordringer, fremgår det af regnskabet.

"Ud over et særdeles uheldigt forløb med en entreprenørkonkurs i august 2017 har den daglige ledelse måttet konstatere, at projektets størrelse, placering, krav til udførelse, antal entreprenører m.v. har medført en høj grad af kompleksitet, som TK Development som bygherre har undervurderet," lyder det i regnskabet.

Nettoomsætningen voksede til 160,2 mio. kr. fra 60,1 mio. kr. samme kvartal året forinden. Bruttoresultatet voksede til 20,7 mio. kr. fra et tab på 321,3 mio. kr. på grund af store nedskrivninger.

"I bruttoresultatet indgår primært resultateffekten af projekter i forretningsområdet development, herunder det ovenfor omtalte tab vedrørende Strædet, Køge, samt drift af koncernens helejede, færdigopførte ejendomme tillige med den ovenfor omtalte nedskrivning vedrørende en grund i Polen," fremgår det af regnskabet.

TK Development vil fordoble lokalt butikscenter

TK-formand: "Det er en rigtig, rigtig, rigtig træls sag"

Køge-projekt koster ny nedjustering hos TK Development

TK Development henter ny topchef hos Topdanmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også