TK Development vil fordoble lokalt butikscenter

Den børsnoterede projektudvikler TK Development har søgt regionskommunen i Rønne på Bornholm om tilladelse til en udvidelse af butikscentret Vibegårdscentret. Det skal give plads en til ny butik på 3000 kvm fra en landsdækkende kæde og fordoble centrets størrelse. Det skriver den bornholmske ugeavis Rytterknægten.
"Vi har fået en henvendelse fra en af de landsdækkende kæder, som godt kunne tænke sig at etablere sig på den her beliggenhed. De har bedt os om at finde en placering på Bornholm, og derfor har vi søgt omkring Vibegårdscentret, og det har de nikket til og sagt, at det er en førsteklasses placering," siger Erik Godtfredsen, divisionsion direktør i Danmark hos TK Development, til avisen.
Det nuværende Vibegårdscenter har en samlet størrelse på 3000 kvm, som betyder, at den nye butik vil medføre en fordobling af centrets areal, og det kræver en ændring i plangrundlaget for området, fremgår det.

TK Development har været i dialog med kommunen i godt en måned for at få forkøbsret til en 3200 kvm stor kommunalt ejet grund, der grænser op til Vibegårdscentret, fremgår det. Erik Godtfredsen beskriver det som en god dialog og håber, at plangrundlaget og byggetilladelsen kan være på plads omkring sommerferien næste år.
Den endnu ukendte butikskæde ønsker at kunne åbne sin nye udvalgsvare butik i november 2019.
TK Development har ikke noget med det eksisterende center at gøre, men selskabet har en god kontakt til de danske butikskæder samt en løbende dialog om fremtidige placeringsønsker, skriver Rytterknægten.
TK-formand: "Det er en rigtig, rigtig, rigtig træls sag"
Køge-projekt koster ny nedjustering hos TK Development