S trækker i land om indgreb mod udenlandske investorer

Socialdemokratiet bakkede ifølge Berlingske onsdag op om en begrænsning af udlændinges ejendomsopkøb i Danmark. Nu siger partiets boligordfører, at han ikke er klar til at bryde med EU-rettens regler om fri bevægelighed.
Kaare Dybvad, boligordfører for Socialdemokratiet. | Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Lekfeldt.
Kaare Dybvad, boligordfører for Socialdemokratiet. | Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Lekfeldt.

Berlingske skrev onsdag, at Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Enhedslisten vil se på, om det er muligt at bremse udenlandske ejendomsopkøb i Danmark, men nu trækker Socialdemokratiets boligordfører i land. Det skriver Børsen.

I artiklen sagde Merete Dea Larsen (DF), at udlændinges opkøb i Danmark skal begrænses, og Kaare Dybvad (S) bakkede ifølge Berlingske op. Han har været med til at bede om en redegørelse over udlændinges opkøb, men nu siger han, at han ikke klar til at bryde med EU-rettens regler om, at kapitalen skal kunne bevæge sig frit i EU, fremgår det.

"Nej. Overhovedet ikke. Vi er bekymrede for, at vi kan være på vej mod en udvikling som i London. Hvis det viser sig at være sådan, så vil jeg da mene, at vi skal overveje, hvad vi skal gøre. Hvis det ikke er sådan, så tager vi den derfra," siger han til Børsen og henviser til, at der i London er mange russiske og arabiske investorer.

Han erkender dog, at hovedparten af de udenlandske investeringer i København kommer fra Sverige og den øvrige del af Norden, fremgår det.

Direktøren for Danmarks største erhvervsmægler, Colliers, kaldte onsdag forslaget fuldstændig tåbeligt, og direktøren for ejendomsforeningen Danmark sagde, at foreningen ønsker et gennemsigtigt marked, hvor danske investorer kan investere i udlandet, og udenlandske investorer kan investere i Danmark.

Ifølge en rapport fra Newsec, som EjendomsWatch skrev om i september, dominerer udenlandske investorer det danske ejendomsmarked og står bag langt størstedelen af handlerne på over 100 mio. kr. Udenlandske investorer ser desuden Danmark som en safe haven til trods for de seneste års prisstigninger på ejendomsmarkedet.

Også den internationale ejendomsrådgiver og -mægler Cushman & Wakefield, der herhjemme har Cushman & Wakefield Red som partner, ser Danmark som et godt sted at investere og anbefaler Danmark, hvis man som ejendomsinvestor i Europa gerne vil se sine penge yngle mest muligt.

Flertal i Folketinget vil bremse udenlandske ejendomsinvesteringer

Ny investor i Carlsberg Byen er kommet til Danmark for at blive 

Chef forlader Patrizia og starter selv som ejendomsinvestor

Udenlandske investorer føler sig trygge i Danmark

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også