Jyske købmænds ejendomseventyr ender med tvangsauktion

23 byggegrunde på Falster ryger nu på tvangsauktion. Investorerne bag spås samlede tab på omkring 40 mio. kr. på investeringer på Lolland-Falster.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

To vestjyske købmænd med base i Henne Strand, Niels Kristian Hansen og Carsten Holmegaarrd Hansen, må sande, at det har været en tabsgivende affære at agere ejendomsinvestorer på Lolland-Falster.

Ifølge Lolland-Falsters Folketidende bliver makkerparrets 23 ubebyggede grunde i Marielyst Strandpark nu en sag for Retten i Nykøbing Falster, hvor grundene i næste uge ryger på tvangsauktion.

"Vi har forsøgt at få en aftale med Guldborgsund Kommune om henstand med ejendomsskatterne på grundene, som ligger ubebyggede og ikke-byggemodnede hen. Men det har ikke kunnet lade sig gøre. Efter indgående overvejelse er det så blevet besluttet at lade grundene glide væk og tage tabet," forklarer Carsten Pedersen, direktør i investorparrets selskab Feriebyg, til avisen.

Han anslår, at deres tab kan løbe op i omkring 40 mio. kr., når man også medregner områdets butikscenter, som også har påført dem tab på grund af manglende lejeindtægter.

Tvangsauktion rammer projektudvikler i Nordsjælland

Haves: Bowlingbaner – Søges: Billige boliger

25 luksuslejligheder i Maribo skal få fat i nyt køberpublikum på Lolland 

Tidligere tvangsauktion lander i hænderne på Lars Larsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også