Startskud for ny Randers-bydel

De første gravemaskiner skal tændes om en måned, så byggeriet af en ny bydel på en gammel togfabrik-grund i Randers kan begynde.
Parkkvarteret, som bliver det første i den nye Randers-bydel, bevarer to originale togvogne. Den ene skal være beboerlokale. | Foto: Visualisering: Sporbyen Scandia.
Parkkvarteret, som bliver det første i den nye Randers-bydel, bevarer to originale togvogne. Den ene skal være beboerlokale. | Foto: Visualisering: Sporbyen Scandia.
AF JULIE THOMSEN

Der er allerede lagt planer for det første område i den nye bydel i Randers, Sporbyen Scandia, og investor Steen Jørgensen regner med at kunne sætte de første gravemaskiner i gang om godt en måned, skriver Randers Amtsavis.

Fem blokke, der skal huse det nye Parkkvarteret samt rækkehuse og boligselskabet Domea.dks almene boliger i den modsatte ende, er den første etape af byggeriet, fremgår det.

"Det er ingen hemmelighed, at tungen skal holdes lige i munden for tiden. Der sker en hel masse i området, og mange forskellige er i gang med noget," siger Steen Jørgensen, der kalder sig selv for en jordbank, som sælger jorden til investorer, der bygger med henblik på salg eller leje.

Han tilføjer, at han forventer at have solgt 60-65 pct af byggefelterne, når året er omme.

De første investorer er en personkreds fra Aarhus og Aalborg, og det er dem, der står bag Parkkvarteret. Steen Jørgensen oplyser til Randers Amtsavis, at der er flere andre i gang, men at det er så nyt, at han endnu ikke vil udtale sig om, hvem de er.

Næste skridt bliver i midten af Sporbyen, hvor der ligger nogle gamle bevaringsværdige bygninger, som der allerede er kommet henvendelser på, fremgår det.

Udvikling af ny Randers-bydel går i gang 

Hemmelighedskræmmeri omkring pengemændene bag ny Randers-bydel

Pensionspenge sættes i boliger på tidligere kaserne i Randers

Entreprenant midtjyde sender 108 boliger på markedet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også