EjendomsWatch

Udvikling af ny Randers-bydel går i gang

Tidligere togfabrik er blevet overdraget til de nye ejere, som har planer om 150.000 kvm bolig og erhverv. De første boliger skal stå indflytningsklar i foråret 2019.

Foto: Cowi/Geodatastyrelsen

Når foråret 2019 lægger an til at gå over i sommer, vil de første beboere flytte ind i de første færdige lejligheder i Randers' kommende 225.000 kvm store nye bydel, Sporbyen. De vil komme til at bo på den del af den gamle togfabriksgrund, som ligger længst ind mod midtbyen og ud mod Toldbodgade, et område, der har fået navnet " Parkkvarteret".

Det skriver Randers Amtsavis.

Trekløveret bag Sporbyen, Steen Jørgensen, Per Søndergaard Petersen og TK Development i skikkelse af afgående topchef Frede Clausen, har officielt fået overdraget grunden. I den forbindelse kunne de fortælle, at der er sat underskrifter på projekter med tilsammen 20.000 kvm boliger. Heraf vil den første etape, som står færdig i foråret 2019, udgøre ca. 8000 kvm. De er tegnet af Randers Arkitekten og opføres som lejligheder i fire blokke med op til fire etager med byggestart i løbet af foråret 2018.

Herudover er der indgået aftale med blandt andet et alment boligselskab om at bygge 5000 kvm lejligheder på et af byggefelterne. Ved siden af dette er der ligeledes sat endelig underskrift på et projekt, som omfatter en større bygning med blandt andet en dagligvarebutik og med rækkehuse omkring bygningen. I alt skal der bygges 150.000 kvm boliger og erhvervslokaler, og 25.000 af disse etableres i eksisterende bygninger.

De bygninger, som slipper for nedrivning for i stedet at blive ombygget, er dels flere af de tidligere fabrikshaller, dels den store administrationsbygning. Derudover vil sporene, som har båret togvogne til og fra fabrikken blive liggende i det grønne bånd, som skal skære gennem hele den kommende bydel. Endvidere har tidligere ansatte samlet en lang række effekter fra de mange års togproduktion, og disse vil senere blive udstillet i et kommende lille fabriksmuseum i Sporbyen.

TK Development polstrer pipelinen med ny bydel i Randers

Tidligere togfabrik skal blive til 1000 boliger

TK Development nedskriver med 405 mio. kr. – direktør stopper

 

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier