AP Pension har aktuelt 1250 boliger under opførelse

Pensionsselskabet har i lighed med sine konkurrenter i branchen fået større fodfæste uden for hovedstaden.
Peter Olsson, ejendomsdirektør i AP Pension. | Foto: Kenneth Koustrup Lysbjerg/Jyllands-Posten
Peter Olsson, ejendomsdirektør i AP Pension. | Foto: Kenneth Koustrup Lysbjerg/Jyllands-Posten

Det kundeejede pensionsselskab AP Pension, der har aktiver for i størrelsesordenen 115 mia. kr., er aktuelt i gang med byggeri af over 1250 nye lejligheder i hele Danmark, oplyser selskabet.

"Med vores ejendomsprojekter ønsker vi dels at skabe solide afkast til vores kunder og dels at tilbyde boliger til borgere i hele landet," siger Peter Olsson, direktør for AP Ejendomme, i meddelelsen.

Et af selskabets største projekter er i gang i Silkeborg, hvor 280 nye lejeboliger er på vej i byggeri med fem til otte etager.

"Vi har gennem årene opbygget en spidskompetence inden for udvikling af ejendomsprojekter fra grunden", siger Peter Olsson, der peger på, at målgruppen for de mange nye lejligheder er almindelige husstande i hele landet.

Udover Silkeborg ligger de i byerne, Horsens (150), Odense (220), Aarhus (130) samt København og Sjælland (500).

I hovedstadsområdet er små 100 lejligheder i Ørestad klar til indflytning sidst på året, mens yderligere knap 200 boliger ligeledes i Ørestad er undervejs.

"Endelig er vi ved at bygge omkring 200 boliger ved Enghave Brygge. Det er en af de sidste boligøer i den sydlige del af Københavns havn. Her vil vi om kort tid kunne tilbyde attraktive lejligheder, som alle har udsigt til vandet," siger Peter Olsson.

Et projekt, der ikke er nævnt specifikt, er et kommende boligtårn på havnen i Holbæk, hvor AP Pension ligeledes er bygherre.

Mange vil gerne bo i Holbæk-højhus i 17 etager

AP Pension voksede med seks ejendomme i 2017

"Jeg skal lede AP Pension sådan som jeg er"

Direktør i AP Pension: "Vi fik et tilbud, vi ikke kunne sige nej til" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også