Kapitalforvalter får grønt lys til hotelplaner

Artha Kapitalforvaltning kan nu realisere planerne om at udvide nordsjællandsk hotel, som man har købt knap halvdelen af for et trecifret millionbeløb.
Foto: PR
Foto: PR

Strand- og Badehotel Marienlyst i Helsingør har af det lokale byråd fået det endelige ja til en udvidelse, skriver Frederiksborg Amts Avis. Dermed kan planerne om 55 nye værelser blive ført ud i livet.

I august 2017 købte Artha Kapitalforvaltning 49,9 pct. af Strand- og Badehotel Marienlyst for "et trecifret millionbeløb i den lave ende" ifølge Helsingør Dagblad. Målet med opkøbet og udvidelsen er at sørge for, at Strand- og Badehotel Marienlyst for alvor kan tage kampen op imod de sydsvenske badehoteller, der i længere tid har skærpet kampen om kunderne, lyder det.

Det er knapt tre år siden, at en ny ejerkreds overtog et fysisk og økonomisk skrantende Hotel Marienlyst. Deres arbejde med hotellet fik Artha Kapitalforvaltning til at gå ind i ejerskabet og driften af hotellet, der nu går efter at blive et af Skandinaviens førende badehoteller.

"Vi har over de seneste tre år været vidne til den intet mindre end fantastiske udvikling, Marienlyst har gennemgået, og hotellet har nu nået et stadie, hvor vi vurderer, at vi kan bidrage positivt gennem et ejerskab. Vi ser ikke alene vores ejerskab som en ejendomsinvestering, men mindst lige så meget som en investering i en kulturinstitution med 150 ansatte. Ledelsen har et højt ambitionsniveau for fremtiden, og det er noget, vi gerne vil være med til at støtte," sagde Jan Severin Sølbæk, direktør i og ejer af Artha Kapitalforvaltning, i en pressemeddelelse i forbindelse med købet i august 2017.

Nordsjællandsk hotel vil udvide med 55 nye værelser

Kapitalforvalter skal blive en halv gang større på tre år

Artha poster trecifret millionbeløb i nordsjællandsk badehotel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også