Blackstone overtager ejendomme fra Thylander i trecifret millionhandel

(Artikel opdateret 19. marts med tydelig kildeangivelse.)
Ejendomsselskabet Thylander Gruppen har sammen med sine investorer solgt alle ejendomme i gruppens femte fond for omkring 800 mio. kr. til den amerikanske kapitalforvalter Blackstone.
Det skriver erhvervsmediet Insidebusiness.
”Det er korrekt, at vi har solgt samtlige ejendomme i fonden, men vi ønsker ikke at udtale os yderligere i sagen,” lyder fra Lars Thylander, som er direktør i Thylander Gruppen, i en besked til Insidebusiness. Ingen af parterne har ønsket at kommentere yderligere på sagen, oplyser mediet.
Blandt ejendommene, som Blackstone har erhvervet, er den konkursramte andelsboligforening Klostergaarden.
Klostergaarden blev som den første andelsboligforening erklæret konkurs i 2011. Andelsforeningens ejendom blev siden solgt for ca. 180 mio. kr. til TG Partners V, der er en del af Thylander Gruppen. TG Partners V opkrævede en leje svarende til den boligafgift, der var gældende ved stiftelsen af andelsboligforeningen, fremgår det.
Huslejenævnet fastslog sidste år, at lejen var for høj, hvilket Thylander Gruppen var stærkt utilfreds med. Siden lykkedes det ifølge mediet ejendomsselskabet at få medhold i Højesteret, og lejen blev hævet til markedsniveau.
Ifølge EjendomsWatchs oplysninger er der dog tale om, at den retlige efterprøvelse af netop dette spørgsmål fortsat verserer ved Østre Landsret.
Nu er ejendommen afsat til Blackstone, der er i færd med en større opkøbsoffensiv i Danmark.
Thylander parat til retssag efter tvist med lejer
Blackstone fortsætter opkøbsoffensiv i Danmark
"Investortyper som Blackstone synes at have zoomet ind på det nordiske marked"
Tidligere tvangsauktion lander i hænderne på Lars Larsen
København er magnet for ejendomsinvesteringer i Norden
Relaterede artikler:
Tidligere tvangsauktion lander i hænderne på Lars Larsen
For abonnenter
Blackstone fortsætter opkøbsoffensiv i Danmark
For abonnenter