Investeringsbank løber med logistikejendomme i trecifret millionhandel

Den norske investeringsbank Pareto Securities køber to ejendomme i Jylland af ejendomsudbyderen Crescendo.
Ejendommen i Viborg som Pareto Securities har købt. | Foto: PR Crescendo
Ejendommen i Viborg som Pareto Securities har købt. | Foto: PR Crescendo

Investeringsselskabet Crescendo sælger to logistikejendomme på i alt 54.000 kvm til investeringsbanken Pareto Securities, oplyser selskabet.

Prisen for begge ejendomme er opgjort til i alt 300 mio. kr.

Salget er sket i selskab med investorerne i kommanditselskaberne bag de to ejendomme, som har adresse i henholdvis Horsens og Viborg.

"Vi er tilfredse med de to gennemførte transaktioner, som understøtter vores strategi og fokus i Danmark, herunder i logistiksegmentet, hvor de underliggende makroøkonomiske drivere sammenholdt med lange uopsigelige lejekontraker skaber grundlag for attraktive langsigtede afkast," udtaler Frederik Kock, partner og ansvarlig for Pareto Securities’ danske ejendomsaktiviteter, i en pressemeddelelse. 

Begge ejendomme er købt efter indgåelse af nye, lange lejekontrakter.

Horsens-ejendommen, der ligger på Orionvej 18 er udlejet til møbellogistikvirksomheden LGT Logistics. Den 17.500 kvm store ejendom har være i Crescendos besiddelse siden 2001, hvor selskabet erhvervede den for investorerne i K/S Transportcenter Horsens.

"Crescendo har stået for en større tilbygning af ejendommen, som færdiggøres 1. april 2018 - samtidig med overdragelsen – og bringer det samlede areal op på knap 27.000 kvm," fremgår det i meddelelsen.

Ejendommen i Horsens som Pareto Securities har købt. | Foto: PR Crescendo
Ejendommen i Horsens som Pareto Securities har købt. | Foto: PR Crescendo

Ejendommen i Viborg, som ligger på Gl. Skivevej 70, er blevet udvidet tre gange siden Crescendo erhvervede ejendommen i 2004. Den måler 28.500 kvm, og er udlejet til isenkramgrossisten F&H of Scandinavia.

Om salget siger Bo Helligsøe, som er direktør i Crescendo:

"Vi og vores medinvestorer i de to K/S’er har været glade for at eje og drive de to ejendomme i en årrække. Vi er jo langsigtede investorer, men en gang imellem kan man godt tage et stik hjem, og det har vi valgt at gøre i disse to tilfælde. Og selv om der ikke er et prisskilt på, så er alle vores ejendomme jo i princippet til salg, til den rigtige pris," fremgår det i pressemeddelelsen.

Investeringsbank lurer på flere spændende ejendomsopkøb i Danmark

Bygherre sikker på succes med kæmpe logistikinvestering i Køge

Crescendo formidler Nørrebro-ejendom til investorkreds 

Crescendo: Kritik af projektudbydere er ikke rettet mod os 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også