EjendomsWatch

Crescendo formidler Nørrebro-ejendom til investorkreds

En gruppe investorer går sammen om at købe boligejendom med anvisningsret til 14 lejligheder midt på Nørrebro i København. Investeringen forventes at give et tocifret afkast.

Ejendommen Sjællandsgade 3-5 stod færdig i 2015 og indeholder 14 lejeboliger. Foto: PR

Crescendo har formidlet et nyt ejendomsprojekt i form af den nyere boligejendom Sjællandsgade 3-5 ved Assistens Kirkegård på Indre Nørrebro. Prisen lyder på 54 mio. kr., meddeler det danske investeringsselskab og asset manager på sin hjemmeside.

Køberne er en mindre gruppe investorer fra Crescendos investornetværk, som tilsammen har skudt 8,5 mio. kr. i projektet, mens resten af købet er finansieret af realkredilån. Investorerne kan ifølge Crescendo forvente et årligt afkast på ca. 10 pct. af deres investering.

Ejendommen er opført i 2015 og på i alt 1330 etagemeter fordelt 14 lejligheder i 5 etager inklusive 2 penthouse-lejligheder. Derudover kommer en parkeringkælder med separat matrikel, hvor der er plads til 12 biler.

Investorerne har anvisningsret til de 14 lejligheder, når de næste gang bliver ledige. Ejendommen er købt som såkaldt private placement, som er en ikke-offentlig handel med eksempelvis en ejendom, som ikke bliver udbudt i offentligt salg – men placeret privat – typisk til en enkelt eller en udvalgt mindre gruppe af investorer.

Finsk kapitalforvalter køber central Aarhus-ejendom

Boligprojekt ved Aarhus realiseres med private investorer

Udbyder af ejendomsprojekter: Markedet rører igen på sig

 

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier