Direktør i Casa mister jobbet

Entreprenøren og projektudvikleren i Horsens siger farvel til direktør, der ifølge stifter ellers gerne ville have været helt til tops.
Michael Mortensen (th.) har sagt farvel til Per Semmling efter halvandet år som direktør. | Foto: PR
Michael Mortensen (th.) har sagt farvel til Per Semmling efter halvandet år som direktør. | Foto: PR

Casa-koncernen i Horsens, der siden 2016 har været ejet med 60 pct. af kapitalfonden Catacap, har sagt farvel til direktør Per Semmling, der nåede at få halvandet på posten, skriver Børsen.

Ifølge stifter og medejer Michael Mortensen skilles parterne uden at være uvenner og med afsæt i, at den nu fyrede direktør ikke havde den rette profil.

"Vi vil gerne have en, der sidder med produktion, og Per ville nok gerne være direktør i Casa, og der er jeg jo. Derfor har vi fundet ud af, at det rigtige for både ham og Casa er at stoppe samarbejdet," siger Michael Mortensen til avisen.

Selv er hovedpersonen tavs og henviser til sin tavshedspligt.

Casa rundede i 2016 en omsætning på 1,4 mia. kr., og dermed har Michael Mortensen skabt endnu en stor virksomhed, efter at han i 2006 solgte byggefirmaet Huscompagniet til kapitalfonden Axcel.

Casa sælger 367 Aarhus-boliger til pensionsselskab og private formuer

Casa flytter ind hos fynsk ejendomsfamilie

Casa omdanner erhvervsgrund i Vejle til boligområde

Casa indgår aftale med Capman om 86 ejerlejligheder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også