
En kreds af bygherrer, byggevirksomheder, arkitekter og økologer opfordrer nu det københavnske bystyre til en bedre udnyttelse af de titusindvis af kvadratmeter, der gemmer sig under de københavnske tage. Det skriver Politiken.
Kredsen vurderer, at der under hustagene gemmer sig potentiale for 22.000 nye boliger, der kan rumme en fjerdedel af de 100.000 nye borgere, der ventes at slå sig ned i hovedstaden inden for de næste 10-15 år.
"København vokser, og der skal skaffes boliger til titusinder af nye borgere. En god del af de boliger kan etableres ved at ombygge byens uudnyttede tagetager til nye boliger," hedder det i et åbent brev til Københavns Kommune, der er underskrevet af Dansk Byggeri, Bygherreforeningen, Akademisk Arkitektforening, Det Økologiske Råd og Drost Fonden.
Ifølge kredsen af underskrivere kan de nye taglejligheder gøres så attraktive, at de kan lejes ud eller sælges til yderst fordelagtige priser, der så igen kan være med til at finansiere en ofte tiltrængt energirenovering af de underliggende boliger i ejendommene.
Kritikken af sløv sagsbehandling er først og fremmest rettet mod Københavns Teknik- og Miljøforvaltning. Her er områdets afgående borgmester, Morten Kabell (EL), umiddelbart stor tilhænger af taglejligheder og vil se på mulighederne for at lempe kravene.
108 forstadsboliger skifter hænder for anden gang i 2017
Fondsejet ejendomsselskab trimmer forretningen
Nyt ejendomsselskab rummer portefølje på over en halv mia. kr.
Mere fra EjendomsWatch
Fond misser millionsalg og udlejer til tidligere formand
FINGRENE I FONDSMIDLER: Helt usædvanligt valgte erhvervsdrivende fond hverken at sælge eller modernisere en bolig på Frederiksberg i forbindelse med et lejerskifte. I stedet udlejede man sidste år lejligheden til fondens tidligere formand, der nu vil have fonden til at finansiere forbedringer, han selv har lavet. LLO undrer sig.