Amager Fælled-kritik preller af på S-politiker

Kritikken af byggeplanerne på et stort stykke naturgrund i Ørestad preller af på socialdemokraten Jakob Hougaard, der kalder kritikerne for populister.
Foto: PR
Foto: PR

Den socialdemokratiske lokalpolitiker Jakob Hougaard giver ikke meget for den kritik, der har været af et byggeri på en naturgrund på Amager Fælled i København. Det skriver Politiken, der blandt andet har fundet flere Facebook-opdateringer fra politikeren, hvor han svarer igen på kritikken. Til en debattør, der beder Jakob Hougaard om i det mindste at forsøge at finde en løsning i forhold til at bygge på en gammel naturgrund, lyder svaret:

”Jamen, så stem på en af populisterne i stedet, Brian,” hvilket får debatøren til at udtrykke skuffelse over partiet og borgerrepræsentationen.

Til det kvitterer Jakob Hougaard med en række af grædende emojis.

Over for Politiken giver lokalpolitikeren udtryk for, at han har udtrykt sig respektfuldt, men ”også lidt sarkastisk i nogle af indlæggene.”

”Der er følelser på den høje nagle, det erkender jeg. Der er også indlæg, hvor jeg bliver kaldt alle mulige ting. Det går jeg ikke ind og kommenterer direkte på. Men jeg vil gerne have mulighed for at markere, hvor jeg og Socialdemokratiet står og markere, at vi gerne vil bygge og færdiggøre Ørestad,” siger han til avisen.

Både hos SF og de radikale, der af Jakob Hougaard kaldes for ”et sammenrend af populister”, finder man debattonen for hård og barsk.

”Jeg er med på, at det er vigtigst for Socialdemokratiet at få bygget boliger. Det er et reelt synspunkt. Men det her er ikke en værdig debattone,” siger SF's borgerrepræsentant Sisse Marie Welling til Politiken.

 Ørestad gør klar til 260.000 kvm boligbyggeri

 Arkitektoniske højdepunkter i Ørestad

 Borgmester: Boligboom dræner kassen i Københavns Kommune 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også